Hvad betyder det for os?
Infektioner forårsaget af antibiotikaresistente bakterier kan være svære at behandle hos mennesker og dyr. Flere europæiske lande har konstateret stigende resistens overfor ciprofloxacin i salmonella og i campylobacter hos slagtekyllinger og kalkuner. Det er særligt bekymrende, da netop dette antibiotikum bliver brugt til behandling af alvorlige salmonellainfektioner hos mennesker.
Positive tendenser
Der er dog også opmuntrende nyheder. Rapporten viser, at resistens mod visse antibiotika er faldet i flere lande. For eksempel er resistensen overfor makrolidantibiotikum erythromycin, som bruges mod alvorlige campylobacterinfektioner hos mennesker, faldet hos campylobacter i flere europæiske lande.
Samtidig ses en stigende følsomhed overfor alle testede antibiotika i E. coli fra dyr, samt et fald i E. coli resistente over for tredje og fjerde generations cefalosporiner.
Vigtigt med ansvarlig brug af antibiotika til både mennesker og dyr
På trods af fremskridt, er antibiotikaresistens stadig en stor trussel mod folkesundheden. Derfor er det vigtigt med ansvarlig brug af antibiotika til både mennesker og dyr. Der er brug for øget forskning, bedre infektionskontrol og regler for effektivt brug af antibiotika.
Hvad kan vi gøre?
Forskere understreger vigtigheden af en "One-Health" tilgang – en fælles indsats mellem sundhedsvæsenet, landbruget og miljøet. EFSA og ECDC opfordrer til tværsektorielt samarbejde og fortsat overvågning af antibiotikaresistens.
Fremtidige initiativer
I 2025 vil EFSA offentliggøre en rapport om carbapenemresistente bakterier, som er en alvorlig trussel mod folkesundheden.