Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn er i gang fra 19. til 26. april 2024, og fra DTU Fødevareinstituttet kan du booke lektor Patrick Munk, som holder foredraget ”Tak for lort” om, hvordan man kan studere antibiotikaresistens med supercomputere – deadline for booking er mandag den 18. marts.
Bakteriel antibiotikaresistens er en stille, men dyr og dødelig epidemi. Ved hjælp af supercomputere og moderne maskiner, der læser milliarder af DNA-stykker, kan vi overvåge, hvor og hvornår resistensgener findes og spredes.
Bakterielle infektioner, der ikke længere kan behandles med antibiotika, er et stort og voksende problem. Antibiotikaresistens har over en million ofre om året og har udsigt til at blive den næststørste dræber, kun overhalet af hjerte-kar-sygdomme.
Book foredraget og læs mere
Læs mere og book foredraget på Forskningens Døgns hjemmeside.