I 2024 blev i alt 87,46 ton antibiotika anvendt til dyr i Danmark – en lille stigning på knap 1% i forhold til året før. Det kan man læse om i årets DANMAP-rapport, som bliver præsenteret på et seminar den 18.11.2025. Du kan tilmelde dig her: DANMAP Seminar 2025
Griseproduktionen stod for langt størstedelen af antibiotikaforbruget (84%), mens kvæg og fjerkræ tegnede sig for henholdsvis 9% og 1%. Når man ser på bakterier fra raske dyr i den generelle overvågning og deres følsomhed over for antibiotika, har der ikke været større ændringer siden 2019. Det gælder bakterier som E. coli, Campylobacter jejuni og salmonella. Desuden er resistens over for antibiotika, der er vigtige for behandling af mennesker, fortsat meget lav eller fraværende i disse bakterier.
Grise: små ændringer i antibiotikaforbrug – men fortsat stigende resistens
I 2024 steg det samlede antibiotikaforbrug til grise målt i kilogram med mindre end 1%, mens andelen af grise, der modtog behandling, faldt en smule. Smågrise modtog fortsat flest behandlinger. Den kraftige stigning i brugen af visse antibiotikatyper, som blev observeret i 2022 og 2023, fortsatte ikke i 2024 – med undtagelse af makrolider blandt slagtegrise, hvor forbruget fortsatte med at stige.
Samtidig blev E. coli fra grise en smule mindre følsomme over for alle testede antibiotika – et fald på 8 procentpoint i fuld følsomhed. Det er bemærkelsesværdigt, at niveauet af fuld følsomhed i salmonella (typhimurium, og monofasisk typhimurium, som er blandt de mest almindelige type salmonella i danske grise) fra dansk grisekød steg i 2024.
”I 2024 viste E. coli fra raske grise en beskeden stigning i resistens over for antibiotika af typerne aminoglykosider (amikacin, gentamicin) og makrolider (azithromycin), hvilket måske kan hænge sammen med et stigende forbrug af disse antibiotikatyper i griseproduktionen de seneste år,” siger seniorforsker Sofia Duarte fra DTU Fødevareinstituttet.
Noget lignende sås med hensyn til salmonella fra dansk grisekød. Selvom bakterierne generelt blev mere følsomme, steg resistensen mod nogle bestemte antibiotika: makrolider (azithromycin) hos monofasisk Salmonella typhimurium. Samtidig blev resistensen mod aminoglykosider (amikacin og gentamicin) ikke lavere hos Salmonella typhimurium, efter at den var steget i 2022 og 2023. I DANMAP 2024 beskrev forskere for første gang de gener, der gør salmonella-bakterier fra grisekød resistente. De genetiske fund bekræftede de resultater, man allerede havde set i laboratorietests.
Kvæg: højere antibiotikaforbrug – men mindre resistens
Antibiotikaforbruget til kvæg steg med 4%, målt i kilo, trods et fald i antallet af dyr. Stigningen var størst blandt ungkvæg. Der var især en stigning i brugen af amfenikoler og makrolider hos ungkvæg
Overraskende nok blev E. coli fra ungkvæg mindre resistente i 2024. Færre bakterier viste resistens over for de fleste testede stoffer, og flere var følsomme over for alle typer testede antibiotika – en stigning på 11 procentpoint. Samtidig faldt andelen af multiresistente E. coli med 10 procentpoint.
”Resultaterne strider mod forventningen om, at højere antibiotikaforbrug fører til mere resistens, og det kan ikke forklares ud fra de indsamlede data. Derfor har vi behov for yderligere undersøgelser for at forstå årsagen til det markante fald i resistente E. coli bakterier fra ungkvæg,” siger Sofia Duarte.
Fjerkræ: lavere antibiotikaforbrug og mere følsomme bakterier
Antibiotikaforbruget i al dansk fjerkræ faldt med 13% fra 2023 til 2024. Det ser ud til at have haft en positiv effekt på forekomsten af resistente bakterier fra slagtekyllinger. I 2024 var flere Campylobacter jejuni-bakterier følsomme over for alle testede antibiotika – en stigning på 8 procentpoint. Der var også færre E. coli bakterier med resistens over for de fleste testede antibiotika. Resistens over for antibiotika af typen fluorokinoloner, som ofte bruges til at behandle mave-tarminfektioner hos mennesker, fortsatte desuden med at falde.
En ny observation i årets rapport er, at Campylobacter coli viser lignende resistensniveauer hos både mennesker og kyllinger. Det er første gang, DANMAP rapporterer om den bakterie hos både mennesker og slagtekyllinger. Fundene tyder på, at kyllinger kan være en kilde til smitte med Campylobacter coli, ligesom de allerede er kendt for at sprede Campylobacter jejuni til mennesker.
Importeret kød vækker bekymring
Rapporten undersøger også kyllinge- og kalkunkød solgt i supermarkeder i Danmark. Her overvåges E. coli bakterier for resistens over for tredje generations cefalosporiner – antibiotika, som ofte bruges til at behandle alvorlige infektioner hos mennesker. Disse bakterier overvåges hvert andet år i fjerkrækød, som udtages tilfældigt fra dansk detailhandel.
I 2024 forblev forekomsten under 5% i dansk kyllingekød. Men i importeret kød var forekomsten steget med 21 procentpoint i importeret kyllingekød, mens forekomsten var faldet 17 procentpoint i importeret kalkunkød. Ændringerne i importeret kyllingekød kan skyldes, at det udtagne kød kommer fra andre lande end tidligere år.
”En pludselig stigning i forekomsten af resistens – især over for antibiotika, der er vigtige for behandling af mennesker – vækker altid bekymring. Resultaterne i E. coli fra importeret kyllingekød udgør ikke en direkte sundhedsrisiko, men det er bestemt et fund, der bør følges nøje i den fremtidige DANMAP-overvågning,” siger Sofia Duarte.
Siden 2023 har DANMAP også undersøgt, om E. coli med denne særlige resistens, som stammer fra dyr og kød, kan være årsag til blodforgiftninger hos mennesker i Danmark. Indtil videre er der ikke fundet klare beviser for det.
Læs mere
Læs også DANMAP-rapportens kapitler 4, 6 og 7.
Se også DANMAP’s website samt DTU Fødevareinstituttets temasite om antibiotikaresistens.
