Photo: Colourbox

Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt

Fødevareproduktion Ernæring og kostvaner

Danskernes kost er blevet federe og indholdet af mættet fedt er 50% højere end anbefalet. Kun 3% af befolkningen har et sundt indtag af mættet fedt. Det viser den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har lavet.

DTU Fødevareinstituttets har for femte gang sat danskernes kostvaner under lup i Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Undersøgelsen viser, at danskernes indtag af fedt er steget, og særligt andelen af mættet fedt er værd at bemærke.

Mere mættet fedt i kosten
"Desværre ser vi ikke et fald i indtaget af mættet fedt siden kostundersøgelsen for fem år siden. Tværtimod finder vi en mindre stigning hos de voksne."

I næringsstofanbefalingerne fra 2012 er der kommet mere fokus på fedtkvaliteten, altså hvilken type fedt vi spiser, og særligt anbefaler de en begrænsning af det mættede fedt. Tal fra den seneste kostundersøgelse viser dog, at det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i danskernes kost ligger 50% højere end anbefalingerne.

”Desværre ser vi ikke et fald i indtaget af mættet fedt siden kostundersøgelsen for fem år siden. Tværtimod finder vi en mindre stigning hos de voksne, så det her er en udvikling i den forkerte retning,” siger seniorrådgiver Agnes N. Pedersen fra DTU Fødevareinstituttet.

Der er videnskabeligt belæg for, at for meget mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Kilder til mættet fedt

De væsentligste kilder til mættet fedt i kosten er smør/blandingsprodukter, ost, mælkeprodukter, kød og kødprodukter. Knapt halvdelen (44%) af det mættede fedt i den gennemsnitlige kost kommer fra mælkefedt. I de voksnes kost er indholdet af fuldfed ost er steget med ca. 15 %.

”Det er muligt at reducere sit indtag af mættet fedt og opnå en sundere fedtsammensætning ved at begrænse forbruget af fuldfede oste, smør og kød og i stedet ombytte varerne i indkøbskurven med fedtbegrænsede mejeriprodukter, magre kødprodukter, groft brød, fisk og fedtstoffer fra planteolier,” forklarer Agnes N. Pedersen.

”Det betyder naturligvis ikke, at smør og fløde er bandlyst fra kosten, men det er fødevarer, man bør spise med måde,” siger hun.

Saltindtaget stadig for højt

Kostundersøgelsen viser også, at der stadig er for meget salt i danskeres kost. Mænd spiser gennemsnitligt 11 gram og kvinder 8 gram dagligt mod et anbefalet indtag på 6 gram. Brød og kødprodukter bidrager meget til saltindtaget, men ost bidrager også.

”Fødevareindustrien arbejder målrettet på at nedsætte saltindholdet i en række fødevarer, og det forventer vi vil have en positiv effekt på saltindtaget. Men folk kan også aktivt vælge madvarer med mindre salt og holde igen med salt i madlavningen,” forklarer Agnes N. Pedersen.

Læs mere

Resultaterne fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet er præsenteret i rapporten: Danskernes kostvaner 2011-2013 (pdf). Rapporten kan købes i en trykt udgave for 250 kroner fra schultzboghandel.dk.

Undersøgelsen viser også, at mere fisk, flere grøntsager og færre sukkersødede sodavand til gengæld har bidraget positivt til danskernes kostvaner. Læs mere i DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 12. marts 2015: Positive tendenser i danskernes kost.

Undersøgelsens opbygning og resultaternes anvendelse er nærmere beskrevet i DTU Fødevareinstituttets E-artikel: Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup (pdf).

De officielle kostråd kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fakta

Data til den seneste nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet er indsamlet i perioden 2011-2013. Undersøgelsen omfatter 3.946 personer i alderen 4-75 år.

I undersøgelsen registrerer deltagerne, hvad de spiser og drikker og hvor meget de motionerer i løbet af en hel uge. De bliver også spurgt om deres sociale og demografiske baggrund, måltidsvaner samt holdninger til og viden om sund kost og bevægelse.

Undersøgelsens resultater kan bruges til at planlægge initiativer til fremme af sunde kostvaner, som kan forebygge kostrelaterede sygdomme.