Hvem kan søge om optagelse som ph.d.-studerende?

Vi søger højt kvalificerede kandidater, som har en fokuseret interesse i forskning, og som tillige kan dokumentere en relevant naturvidenskabelig kandidatgrad med et højt karakterniveau. Kandidater kan have en naturvidenskabelig kandidatgrad eller en baggrund som civilingeniør.

Forskningsområder
Det er en god idé at orientere sig på vores hjemmeside om instituttets forskning hvis du overvejer et ph.d.-studie. Hermed kan du danne dig et indtryk af de forskningsområder, som har din interesse. 

Ph.d.-muligheder 

På DTU Fødevareinstituttet er vi altid interesserede i at forøge antallet af dygtige ph.d.-studerende. Derfor kan vi anbefale, at du via instituttets hjemmeside holder dig orienteret om ansøgningsfrister til ledige ph.d.-studier. Her kan du også oprette en jobagent, så du får besked, hver gang der er et ledigt ph.d.-studie.

Læs alt om ansøgnings- og optagelsesprocedurer m.m. på DTU’s hjemmeside  

Tag kontakt til os

Bemærk, at alle ph.d.-ansøgere skal have været i dialog med den potentielle vejleder, før en ansøgning kan indgives til vurdering. Det vil fremgå af stillingsopslaget, hvem der er vejleder, du skal kontakte for at få vurderet dine muligheder for at blive ph.d.-studerende inden for det pågældende forskningsområde.