Photo: Colourbox.com

Ny viden om sårheling i fisk

Fødevarekvalitet Fødevarer, fisk og landbrug Fisk og skaldyr Husdyrsygdomme
Når fisk opdrættes under tætte forhold, gør det dem særligt udsatte for at få vævsskader fra for eksempel bid, infektioner eller ved håndtering. Et ph.d.-projekt i DTU Fødevareinstituttet har belyst, hvordan disse sår heler på det molekylære plan, og hvilke konsekvenser et sår har for spisekvaliteten længe efter, det er helet.

Karper og regnbueørreder er vigtige produktionsdyr, og Danmark har en stor opdrætsindustri for især regnbueørred. Lige som andre produktionsdyr bliver fisk opdrættet under tætte forhold, der udsætter dem for skader i form af for eksempel bid og infektioner eller ved håndtering.

Jacob G. Schmidt har i sin ph.d.-afhandling indsamlet ny viden om sårheling hos de to store, hurtigvoksende fiskearter karpe og regnbueørred, der opdrættes til konsum. Projektet belyser, hvordan sårhelingsprocessen forløber, samt hvilke konsekvenser sårene har for kvaliteten af fiskens kød og dermed spisekvaliteten.

Regenerering i modsætning til reparation  

Beskadiget væv kan gennemgå en proces, hvor opbygningen og funktionen af vævet genoprettes. Dette kaldes regenerering. I den modsatte ende af spektret kan sårhelingsprocessen ende i reparation, hvor vævet ikke gendannes, eller der dannes arvæv. Fra zebrafisk, som er en vigtig biologisk modelorganisme til molekylære studier, er det kendt, at fisk er gode til at gendanne finner og visse andre strukturer efter beskadigelse. Den egenskab har tidligere kun været meget ringe belyst i forhold til muskelvæv, som er den del af fisken, der typisk konsumeres. Ligeledes er sårheling på de større konsumarter kun i ringe grad undersøgt tidligere.

Projektet viser, at mens huden hos de undersøgte fiskearter har relativt gode regenereringsevner, bliver skællene ikke gendannet i et beskadiget område. Samtidig er gendannelsen af det underliggende muskelvæv ufuldstændig, og der dannes arvæv, som det også ses hos mennesker.

Arvæv er hårdt

Teksturanalyser på muskelvæv fra regnbueørred har vist, at vævet fra beskadigede områder er væsentligt hårdere end intakt væv, selv et år efter at vævsskaden blev påført. Da tekstur er en vigtig sensorisk kvalitetsparameter vil en muskelskade derfor potentielt have betydning for den oplevede spisekvalitet, om end næppe for ernæringsværdien.

Undersøgelser viser endvidere, hvordan sårhelingen forløber i de helt tidlige livsstadier hos karpen fra larver få dage efter klækning til unge karper to måneder efter klækning. Sårhelingen forløber meget hurtigt hos karpelarverne, mens forløbet er væsentligt langsommere efter metamorfosen fra larvestadiet til det ungfiskestadiet. Ligeledes viser projektet, at åbne sår lukker hurtigere, hvis der tilsættes stoffer til vandet, som stimulerer karpens immunsystem.
 
Ph.d.-studiet har sammenfattende belyst, hvordan sårhelingen forløber molekylært og visuelt hos karper og regnbueørreder. Projektet har også dannet grundlag for fremtidige undersøgelser af, hvordan man kan medvirke til at optimere en sårhelingsproces også hos mennesker.

Læs mere

Læs Jacob G. Schmidts ph.d.-afhandling: Wound healing in rainbow trout (Oncorhynchus mykiss) and common carp (Cyprinus carpio) (pdf) .