DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi inviterer til symposium og diskussion af biologisk aktive stoffer fra marine bakterier den 15. – 16. november 2012. Tilmeldingsfrist er den 1. november.
Symposiet markerer afslutningen på et fem års FøSu-projekt, finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, hvor de biologisk aktive stoffers potentiale inden for den marine bioteknologi er blevet undersøgt, den såkaldte ’Blå bioteknologi’.
Symposiet markerer også en række nye projekter inden for området, herunder et Sapere Aude postdoc stipendium til Maria Månsson. Forskningen har vist, at organismerne hører til blandt den mest lovende og bæredygtige kilde til nye bioaktive stoffer.
Deltagerne bliver præsenteret for en lang række eksempler på industrielle muligheder og flere af de udfordringer, som både forskere og industri står over for i udviklingen af ny medicin og antibakterielle stoffer. Det er lykkedes at tiltrække nogle af de absolut internationalt førende forskere på området til at holde oplæg på symposiet.
Symposiets oplægsholdere
-
Professor William Fenical fra Scripps Institution of Oceanography in the US – grundlæggeren af marin mikrobiel kemisk økologi
-
Professor William Gerwick, fra Scripps – ekspert i naturstoffer fra filamentøse cyanobakterier og bruger en kombination af genom-mining og masse-spektrometri
-
Professor Joern Piel, University of Bonn - ekspert i PKS og genom-mining i både dyrkbare og ikke dyrkbare mikroorganismer
-
Dr. Andrew Mearns-Spragg, AquaPharm - stifter af et biotek-firma i Skotland, som er specialiseret i drug discovery fra marine bakterier
-
Dr. Guy Carter, USA, konsulent indenfor naturstofkemi – mange års erfaring fra Wyeth og Pfizer
-
Dr. David Overy fra University of Price Edward Island i Canada - arbejder med naturstoffer fra marine svampe
Program
Se program (pdf)
Sted
DTU Lyngby Campus
Anker Engelundsvej 1
Bygning 101 A
Mødelokale 1, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby
Tilmelding
Det koster 350 kr. at deltage. Tilmelding er nødvendig senest den 1. november 2012 på www.dtu.dk.