DTU Fødevareinstituttet har lanceret en ny database for fødevaredata i Danmark. Fødevaredata, som databasen kaldes, er en mobilvenlig afløser for Fødevaredatabanken. Den indeholder opdaterede oplysninger om forskellige fødevarers indhold af næringsstoffer, omfatter flere fødevarer end tidligere og giver brugere af databasen nye søgemuligheder.
I mere end 125 år er oversigter over fødevarers indhold af næringsstoffer blevet udarbejdet i Danmark. De første officielle danske næringsstoftabeller blev udgivet i 1980’erne. Siden 2002 har DTU Fødevareinstituttet gjort disse tabeller tilgængelige online via Fødevaredatabanken.
DTU Fødevareinstituttet har i december 2015 lanceret en ny og mere brugervenlig database, der kaldes Fødevaredata, Frida.
Databasen indeholder opdaterede oplysninger om næringsstoffer i mere end 1.100 fødevarer på det danske marked. Den viser op til 113 næringsværdier for hver fødevare, herunder energi, fedt, kulhydrat og protein, kostfibre, alkohol, vitaminer, mineraler, specifikke kulhydrater, aminosyrer og fedtsyrer.
Stor brugerskare og mange anvendelser
"Data bliver fx brugt til at beregne næringsstofindtag i kostundersøgelser, vurdere risikoen og virkninger ved fødevareberigelse, beregne en fødevares næringsindhold til brug på fødevarers mærkning af næringsindhold, vurdere de ernæringsmæssige konsekvenser af kostråd og planlægge ens kostsammensætning."
Fødevaredata har en stor brugerskare, der blandt andet inkluderer myndigheder, forskere, undervisere, fødevareindustrien, diætister og privatpersoner.
”Data bliver fx brugt til at beregne næringsstofindtag i kostundersøgelser, vurdere risikoen og virkninger ved fødevareberigelse, beregne en fødevares næringsindhold til brug på fødevarers mærkning af næringsindhold, vurdere de ernæringsmæssige konsekvenser af kostråd og planlægge ens kostsammensætning,” fortæller seniorrådgiver Tue Christensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Større brugervenlighed og nye data
Siden den sidste version af Fødevaredatabanken blev offentliggjort i 2008, indeholder den nye data-base nye data for fisk og fiskeprodukter, æg og æggeprodukter, kiks og kager, udskæringer af svine-kød, hvid hvede og produkter med hvid hvede, fastfood fra fastfood restauranter samt jod og salt i brød.
Fødevaredata har også fået synonymnavne på de varetyper, der er inkluderet i databasen. Hvor en søgning i Fødevaredatabanken på fx bananer eller pølser ikke tidligere gav noget resultat, da disse flertalsord ikke fandtes i databasen, giver Fødevaredata mulighed for søgning på en række synonymer. Alternative stavemåder er nu også inkluderet.
Fødevaredata er desuden udviklet, så databasen kan vises i et brugervenligt format på mobile enheder, og data kan udskrives i et printvenligt format. Hvis databasens fødevaredata gengives i andre sammenhænge skal ophavs- og kopieringsmæssige rettigheder overholdes.
”Fødevaredata er resultatet af et stort arbejde, hvor både den bagvedliggende datastruktur og datahåndteringen er ændret. Det øger både overblikket over data og kvaliteten af data”, siger Tue Christensen.
Læs mere
Se Fødevaredata i Danmark.
Fødevaredata er indhentet via de nationale kostundersøgelser, analyser af indholdsdeklarationer, undersøgelser af næringsindholdet i fødevarer og biotilgængelighedsstudier af specifikke næringsstoffer i fødevarer.
Databasen bliver løbende udvidet og opdateret med udvalgte kortlægninger af eksempelvis nye typer af fødevarer og områder, hvor der mangler data, i takt med at danskernes madvaner ændrer sig.
Læs mere om, hvordan Frida er blevet udviklet, hvilke informationer databasen indeholder, og hvordan data kan bruges (pdf).
Læs mere om databasens historie i en artikel fra DTU Fødevareinstituttets 50 års jubilæumsskrift: Næringsstoffernes netbank.