Benny Box

Jo mere tang vi spiser, jo sundere bliver havet

mandag 14 feb 22
|
af Henrik Olsen

Kontakt

Susan Løvstad Holdt
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
93 51 89 22

Danmarks første CO2-negative virksomhed

Dansk Tang arbejder målrettet mod at blive Danmarks første CO2-negative virksomhed – altså en virksomhed, der fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end den udleder. Den primære vej til CO2-negativitet sker ved at udnytte tangens halvfætter, ålegræsset.

Hvert år skyller der mange hundrede tons ålegræs op på de danske kyster. Ålegræs optager store mængder CO2, mens det vokser, men når ålegræsset river sig løs fra havbunden og skyller op på stranden, rådner det, og så frigives CO2 igen til atmosfæren.

Hvis man indsamler ålegræsset, inden det rådner, kan man stoppe denne CO2-recirkulation – vel at mærke hvis man anvender ålegræsset til et blivende produkt. Og det er lige netop det, Dansk Tang gør. De anvender det tørrede ålegræs som pakkefyld og sælger ålegræs til virksomheder, der fremstiller akustik- og varmeisolering. På den måde bliver der trukket CO2 ud af atmosfæren.

Det er Dansk Tangs mål allerede i 2021 at blive en virksomhed, der fjerner mere CO2, end den udleder.

www.dansktang.dk

Dansk Videnscenter for Tang

Videnscenteret er et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, virksomheden Dansk Tang, interesseorganisationen Nationalt Center for Lokale Fødevarer, Geopark Odsherred og Anneberg Kulturpark.

Videnscenteret har til huse i Anneberg Kulturpark ved Nykøbing Sjælland.

Centeret skal bidrage til at fremme bæredygtig produktion og anvendelse af tang til gavn for klimaet og menneskers sundhed.

www.danskvidenscenterfortang.dk

Tang optager de overskydende næringssalte fra havvandet, og så er det en hamrende sund grøntsag. Susan Løvstad Holdt fra DTU Fødevareinstituttet arbejder sammen med industrien om at skabe fremtidens grønne marker under havets overflade.

Når du tænker på tang, dukker der måske billeder op af ildelugtende, brune ansamlinger på stranden eller ubehagelige kildrefornemmelser på maveskindet under badeturen. Men det er langtfra de billeder, som dukker op i Susan Løvstad Holdts hoved.

”Der er rigtig mange interessante stoffer i tangen. Det er en fantastisk ressource at have, og vi skal have mere af den,” siger Susan med stor entusiasme.

Susan Løvstad Holdt er lektor på DTU Fødevareinstituttet og har arbejdet med tang siden 2003. Jeg fanger hende ved en af danskernes foretrukne sommerbegivenheder, nemlig en festival – vel at mærke en tangfestival, som over tre dage i juli udfolder sig i den smukke Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland. Her formidler Susan sin viden om tang sammen med danske fødevareproducenter, restauranter, kunstnere og andre, som beskæftiger sig med tang.

Havets grøntsag

For mindre end ti år siden vidste danskere stort set ikke, at man kunne spise tang. Det kunne til nød holde sammen på risene, når man købte en makirulle i sushirestauranten. Og miljø, bæredygtighed og klima var ikke noget, man forbandt med tang.

Det er helt anderledes nu, og hvis det står til Susan, så har vi alle om mindre end ti år tang stående i vores køkken som en helt naturlig fødevare på linje med gulerødder og tomater. Men hvorfor skulle vi lukke tangen ind i vores daglige husholdning? Det er der rigtig mange gode grunde til ifølge Susan, ikke mindst set fra et bæredygtighedssynspunkt:

”Vi behøver ikke at gøde tangen, for den optager nogle af de næringssalte, som man i vandmiljøplaner gerne vil reducere i vandet. Vi bruger ikke ferskvand under dyrkningen, og vi bruger ikke noget landjord til dyrkningen.”

Og så er tang helt forrygende sund med sit indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter – bare for at nævne noget af det, tang kan byde på.

”Tang er havets grøntsag,” fastslår Susan Løvstad Holdt.

Dansk Videnscenter for Tang

DTU Fødevareinstituttet deltager i formidlingssamarbejdet Dansk Videnscenter for Tang. Her indgår forskere fra DTU og Københavns Universitet i et samarbejde med virksomheden Dansk Tang, interesseorganisationen Nationalt Center for Lokale Fødevarer, Geopark Odsherred og Anneberg Kulturpark.

Målet med videnscenteret er at indsamle og formidle viden om tang og at skabe et netværk for forskere og igangsættere med fokus på tang som råstof. Det overordnede mål er at skabe grundlaget for en bæredygtig tangproduktion i Danmark. Og målet for Susan Løvstad Holdts engagement i videnscenteret er klart:

”Det er at få fingeren på pulsen og høre, hvad der foregår ude i industrien. Hvad er det, de gerne vil vide, hvad er det for udfordringer, de har, hvor ser de en mulighed for deres virksomhed, og så få skabt noget samarbejde, hvor vi som universitet kan hjælpe med at løse disse problemstillinger.”

”Det er bl.a. det, vi har gjort i flere projekter med Dansk Tang. De ville gerne dyrke nogle tangtyper på reb, men også vide, hvor sund tangen er, efter at de har lavet en mild form for tørring af deres produkter.”

Dansk Tang

Dansk Tang er en lille dansk iværksættervirksomhed, som blev etableret i 2016. Simon Weber Marcussen er medstifter og partner, og han ser nogle klare fordele i samarbejdet med DTU Fødevareinstituttet:

"Vi skal hverken pløje, vande, gøde eller sprøjte med pesticider. Vi påvirker ikke naturen på anden måde end ved at sætte et reb ud, som tangen kan vokse på."
Simon Weber Marcussen, partner i virksomheden Dansk Tang

”Det er vigtigt som iværksætter at have en livline i form af forskere. DTU Fødevareinstituttet har hjulpet os, hver gang der har været nogle barrierer, som vi ikke selv har kunnet bryde.”

Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvordan indholdet af protein eller bioaktive stoffer ændrer sig over året, og hvilke tangtyper der kan dyrkes i de sydlige danske farvande, hvor saltindholdet er lavere, end de fleste tangarter sætter pris på.

”Det er sådan nogle tvivlsspørgsmål, som en first mover vil møde, og hvor det er godt at have nogle forskere at sparre tæt sammen med. Og det er DTU Fødevareinstituttet supergode til.”

Dansk Tang høster i omegnen af ti tons tang årligt, og tangen bliver både solgt frisk til restauranter og kantiner og som tørret tang, der primært forhandles gennem helsekostbutikker.

Salget af frisk tang tog for alvor fart, da michelinrestauranten Noma henvendte sig i 2018. Da først Noma fik tang på menuen, ville alle danske restauranter med respekt for sig selv have tang, og Dansk Tang leverer nu omkring 200 kg frisk tang til restauranter og kantiner – hver måned, året rundt.

Sundt og bæredygtigt

Selvom tang lige nu virker som et modefænomen på de danske restauranter, så tror både Simon og Susan, at tang har meget mere at byde på i fremtiden. Tang har nogle smagsnuancer, som er helt unikke. Og så indeholder tang en række attraktive stoffer.

”Der er mange naturlige antioxidanter i tang, og de kan måske være sunde alternativer til nogle af de syntetiske antioxidanter, vi anvender i dag,” forklarer Susan Løvstad Holdt.

Derudover er tang rig på protein – visse typer kan sagtens hamle op med sojabønners indhold. Tang er desuden rig på vitaminerne A, B, C og E, og så er der et højt indhold af jern, kalcium, fosfor og magnesium. Tang indeholder også de sunde flerumættede omega-3- og omega-6-fedtsyrer, og forholdet mellem disse to fedtsyrer ligger tæt på det optimale, når vi taler om sunde fødevarer.

En anden god egenskab ved tang er, at den optager nogle af de næringssalte, som i al for høj grad bliver tilført vores havmiljø i forbindelse med traditionelt landbrug. Sukkertang, som er en af de tangarter i Danmark med det største dyrkningspotentiale, optager omkring 25 kg kvælstof og 2 kg fosfor pr. hektar dyrkningsareal. Så når man høster tangen, fjerner man simpelthen de overflødige næringssalte fra havvandet og forbedrer vandmiljøet.

Hvad enten der er tale om dyrket tang eller høst af naturlig tang, så er det en produktion, som er helt anderledes miljø- og klimavenlig sammenlignet med traditionelt landbrug.

”Vi skal hverken pløje, vande, gøde eller sprøjte med pesticider. Vi påvirker ikke naturen på anden måde end ved at sætte et reb ud, som tangen kan vokse på. Tangen klarer sig selv. Vi sætter rebene ud med båd en gang om året og tager rebene op en gang om året, og det kræver i omegnen af 15 liter benzin. Så den proces er næsten CO2-neutral,” fortæller Simon Weber Marcussen.

Om tang

Tang er ikke planter – det er makroalger. Tang har klorofyl i cellerne og danner – ligesom planter – organisk stof ved hjælp af solenergi. Men til forskel fra planter, så optager tang næringsstoffer fra vandet direkte gennem hele tangens overflade, mens planter opsuger næringen via rødder.

Tang hæfter sig til sten, klipper og andre faste ting via hæftetråde – også til menneskeskabte ting som reb. Når man dyrker tang, spænder man lange reb ud. Rebene er podet med tangsporer, og på den måde kan man etablere undersøiske tangmarker, som hverken kræver gødning eller vanding.

I Danmark dyrker man især sukkertang, men der er potentiale til at dyrke seks-syv forskellige tangarter. Derudover kan man høste 12-13 naturligt voksende tangarter i interessante mængder.

Tang kan især anvendes til fødevarer og fødevareingredienser, som foder og til kosmetik- og plejeprodukter.

Ålegræs ligner tang, men er en plante, som har tilpasset sig havmiljøet. På grund af ligheden med tang bliver ålegræs også kaldt bændeltang. Ålegræs har sine rødder plantet i sandbund i indtil fem meters vanddybde.