En europæisk vejledning, som er udviklet til at identificere hormonforstyrrende pesticider, kan ifølge forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Rigshospitalet med nogle tilpasninger også bruges til at vurdere, om andre kemikalier har hormonforstyrrende effekter.
EU lovgivningen kræver, at pesticider skal undersøges grundigt for hormonforstyrrende effekter, før de kan godkendes til brug. De samme regler gælder dog ikke nødvendigvis for kemikalier, der bruges til andre formål.
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet påpeger, at godkendelsesprocessen for kemikalier, der f.eks. anvendes i kosmetik eller som tilsætningsstoffer i mad, således kan overse kemikalier, der kan gøre skade på menneskers hormonsystemer.
I et nyt studie har forskerne sammen med kollegaer fra Rigshospitalet derfor undersøgt, hvorvidt en eksisterende europæisk vejledning også kan bruges til at identificere hormonforstyrrende virkning af kemikalier, der bruges til andre formål end plantebeskyttelse.
"For en person, som bliver udsat for et kemikalie fra mad eller miljø, er det ganske givet ikke vigtigt, hvad kemikaliet er brugt til, hvis det er skadeligt for menneskers sundhed."
Forskningsgruppeleder Terje Svingen
Vejledningen er udviklet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, til at identificere hormonforstyrrende pesticider.
”For en person, som bliver udsat for et kemikalie fra mad eller miljø, er det ganske givet ikke vigtigt, hvad kemikaliet er brugt til, hvis det er skadeligt for menneskers sundhed,” siger forskningsgruppeleder Terje Svingen fra DTU Fødevareinstituttet.
Butylparaben – som eksempel
I studiet har forskerne haft fokus på kemikaliet butylparaben, som bl.a. bruges til at forlænge holdbarheden af kosmetiske cremer. De tilgængelige data for stoffet er meget forskellige fra de data, der findes for biocider og pesticider, da myndighederne kræver færre undersøgelser for konserveringsmidler.
Alligevel kunne forskergruppen ved hjælp af EU’s retningslinjer nå frem til den konklusion, at butylparaben er hormonforstyrrende for mennesker – blandt andet fordi universitetsforskere verden over har udført rigtig mange mindre undersøgelser af butylparabens hormonforstyrrende egenskaber.
Vejledning kan bruges på bredere vifte af stoffer
Ifølge forskerne fra DTU og Rigshospitalet giver butylparabenstudiet belæg for at foreslå, at den eksisterende vejledning – med nogle modifikationer – kan bruges på en langt bredere vifte af stoffer end bare pesticider til at spotte hormonforstyrrende effekter. Modifikationerne vil have til formål at gøre det lettere at bruge andre typer data end dem, der er genereret for pesticider.
”En sådan brug af vejledningen kunne være et første skridt på vejen mod en mere ensartet vurdering af kemikaliers hormonforstyrrende effekter, der er uafhængig af kemikaliernes tilsigtede anvendelse. I teorien vil vejledningen kunne bruges på alle kemiske stoffer, som mennesker er udsat for,” forklarer seniorforsker Julie Boberg ved DTU Fødevareinstituttet.
Læs mere
Afprøvningen af vejledningen er nærmere beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Environment International: Using assessment criteria for pesticides to evaluate the endocrine disrupting potential of non-pesticide chemicals: Case butylparaben.
Studiet er gennemført med midler fra Miljøstyrelsen og danner baggrund for, at butylparaben nu er på EU's såkaldte Kandidatliste over særligt problematiske stoffer.
Læs mere om DTU Fødevareinstituttets forskning i hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter i en artikel i instituttets 60 års jubilæumsskrift: Det ufødte barn skal beskyttes bedre mod kemikaliecocktails.