Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har fundet teknikken til at kunne udvinde protein fra grøn biomasse uden uønsket bismag.
Køer kan godt lide, at græs smager af græs. Men hvis mennesker skal spise bæredygtigt protein udvundet af grøn biomasse som f.eks. rajgræs og lucerne, er det afgørende, at det ikke har en smagsprofil, som nogen beskriver som ’kostald’.
Fødevareproducenter kan bruge aromatiske ingredienser til at camouflere proteinpulverets bismag, eller de kan bruge teknikker til at fjerne den fra pulveret.
Faktisk betegner forskere på området fjernelse af den uønskede smag som ’den hellige gral’. Ikke desto mindre ser det ud til, at DTU Fødevareinstituttet har fundet den. Instituttets forskere er lykkedes med at fjerne næsten al lugt af hø og smag af kostald ved at behandle proteinmasse fra lucerne i et superkritisk CO2-anlæg.
I et sådant anlæg bringes CO2 i en superkritisk fase ved at bringe gassen over 70 bars tryk og over 33 °C. I denne fase skifter CO2 hele tiden mellem at være i gas- og væskefase. Det gør gassen i stand til at gennemtrænge partikler – såsom det grønne protein – og trække smag og aromastoffer ud af proteinet uden at ændre på de funktionelle egenskaber.
Erstatter sojaprotein
Teknikken er faktisk ikke ny, men har været anvendt på sikker vis i et halvt århundrede til bl.a. at fjerne koffein fra kaffe og aromastoffer fra humle. Når proteinet fra den grønne biomasse har været en tur i anlægget, kan det bruges i fødevarer og erstatte de sojaproteiner, der indtil nu har været den primære kilde. Ombytningen reducerer fødevarernes klimabelastning.
DTU Fødevareinstituttet har indtil nu kun rådet over et lille superkritisk CO2-anlæg, hvor forskerne har eksperimenteret med at finde præcis de indstillinger, der skal til for at gøre pulveret smags- og duftneutralt.
Med midler fra forskningsinfrastrukturen FOODHAY har instituttet indkøbt et større anlæg, der kan håndtere langt større mængder proteinpulver. Det behandlede pulver sender DTU Fødevareinstituttet videre til projektpartnere, som inkorporerer det i forskellige fødevareprodukter med et lavere klimaaftryk.