Mad er grundlæggende for vores overlevelse, sundhed og livskvalitet – og noget vi indtager flere gange dagligt. Alligevel tænker de færreste over, hvad der ligger bag det, vi spiser. Ifølge professor Tine Hald er det på høje tid at ændre på den måde, vi producerer og forbruger fødevarer. Det fortæller hun om i en videoforelæsning, som du kan se her.
”Det er nødvendigt, at vi omstrukturerer vores nuværende fødevareproduktion, så den bliver langt mere bæredygtig, end den er i dag,” siger Tine Hald, som også er studieleder for uddannelsen Master i bæredygtig og sikker fødevareproduktion, der udbydes i et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet.
Et system med skæve ressourcer og stor belastning
Omtrent halvdelen af verdens dyrkbare jord bruges til at producere afgrøder – og størstedelen heraf til husdyrfoder. Men kød og mejeriprodukter udgør kun en mindre del af det samlede kalorieindtag. Samtidig stammer en fjerdedel af verdens drivhusgasudledninger fra fødevaresektoren, især fra animalsk produktion.
Systemet er i ubalance og trækker store veksler på miljøet. Monokulturer, sprøjtemidler og skovrydning underminerer biodiversiteten. Blandt andet trues bestøvende insekter som bier og sommerfugle – arter, som mange afgrøder er afhængige af.
Dyrevelfærden er også under pres. I intensive landbrug begrænses dyrenes naturlige adfærd og bevægelsesfrihed, og i visse lande bruges antibiotiske vækstfremmere rutinemæssigt. Det skaber grobund for antibiotikaresistens, som udgør en alvorlig global sundhedstrussel.
Mangel og overflod – på samme tid
Selvom der produceres mad nok til hele verdens befolkning, er fordelingen skæv. Mange mennesker sulter eller mangler næringsrigtig kost, mens andre lever med overforbrug og livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.
”Cirka en tredjedel af al mad bliver ikke spist, fordi den enten går til spilde under produktion og distribution, eller bliver smidt ud i detailleddet eller af forbrugerne, fordi holdbarhedsdatoen er overskredet,” siger Tine Hald.
Hvad kan vi gøre?
Ifølge Tine Hald er der mange muligheder for at vende udviklingen. En af de mest effektive er at spise mindre kød – særligt oksekød – og flere plantebaserede fødevarer som bælgfrugter. Forskning viser, at det både mindsker klimabelastningen og forbedrer folkesundheden.
”Det vil være muligt at spare over 1.000 leveår om året i Danmark, hvis forbrugere erstatter halvdelen af deres oksekød med bælgfrugter,” siger Tine Hald og henviser til et europæisk studie udført af blandt andre DTU Fødevareinstituttet.
Økologisk og varieret landbrug bør fremmes
Selvom økologi ofte har lavere udbytte per areal, medfører det mindre forurening, bedre jordkvalitet og mere biodiversitet.
Alternative fødevarer som insekter, tang og mikroalger nævnes som mulige veje frem – ikke mindst fordi de kræver færre ressourcer og udleder langt mindre CO2 end traditionel kødproduktion.
Teknologisk innovation spiller også en rolle. For eksempel arbejder DTU Fødevareinstituttet med at udvinde kostfibre fra restprodukter i ølproduktion og anvende dem i andre fødevarer som f.eks. brød. På den måde vil ressourcerne blive bedre udnyttet, og sundheden vil blive forbedret.
Politik og ansvar
Men det er ikke kun op til den enkelte forbruger. Tine Hald peger på, at EU’s landbrugsstøtte stadig i overvejende grad går til animalsk produktion – på trods af dens høje klimaaftryk.
”Det giver ganske enkelt ingen mening at støtte fødevaresystemer, der skader både mennesker, dyr og vores planet,” siger hun og opfordrer til, at støtten omlægges, så den fremmer sund og bæredygtig mad. Samtidig opfordrer hun forbrugere til at vælge grønnere og mere plantebaserede alternativer, og kun købe det de reelt har brug for.
En fælles fremtid
Tine Hald afslutter sin forelæsning med et budskab om fælles ansvar og muligheder for forandring.
”Sammen kan vi hver især arbejde for en bæredygtig fremtid, hvor landbrug og fødevarer gavner mennesker, dyr og vores planet,” siger hun.
Læs mere
Besøg temaside om bæredygtig udvikling på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Klik på illustrationerne for at få dem op i fuld visning:
