Forældres uddannelse har indflydelse på sønnernes kost

torsdag 02 maj 13
|

Kontakt

Sisse Fagt
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 22

Mænd med kort uddannelse har de mindst sunde kostvaner, mens kvinder med lang uddannelse har de sundeste. Hos børn ses samme billede for drenge – drenge af kortuddannede forældre spiser mest usundt. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet af de sociale forskelle i danskernes kostvaner.

En ny undersøgelse udført af DTU Fødevareinstituttet efter ønske fra Fødevarestyrelsen viser, at voksne med kort uddannelse har mindre sunde kostvaner end grupper med lang uddannelse. Kortuddannede spiser mindre frugt og grønt, mindre fisk, men mere smør og margarine og indtager mere sodavand og færre kostfibre.

Lang uddannelse er lig sund kost   

I undersøgelsen har forskerne set på flere sociale baggrundsfaktorer i forhold til kostvaner og den mest markante faktor er uddannelse. De sociale forskelle i kostvaner viser sig som sundere kostvaner ved stigende uddannelsesniveau.

Det er de kortuddannede mænd, som har de mindst sunde kostvaner. De spiser mindre frugt og grønt, mindre fisk samt drikker mere sodavand end mænd med lang uddannelse. Men også køn har betydning for kostvaner. Gennemgående er kvinders kost sundere end mænds. De kortuddannede mænds kost indeholder i gennemsnit 346 gram frugt og grønt per dag, mens de langtuddannede kvinders kost indeholder 658 gram.

Drenge med kortuddannede forældre har mindst sunde kostvaner

Mange undersøgelser har tidligere vist, at der er sociale forskellige i kostvaner hos voksne. For første gang er data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet brugt til at undersøge de sociale forskelle i børns kostvaner.

Undersøgelsen viser, at der er sociale forskelle i drenges kostvaner for de fleste fødevarer. Drenge med kortuddannede forældre spiser mere end 20% mindre frugt og grønt og 20% mere fedt end drenge med forældre med en lang uddannelse. Forskellene i indtaget af kostfiber og det samlede kostindeks er på omkring 10%. Kostindeks udtrykker den samlede kostkvalitet. Forskerne vurderer, at den samlede effekt af forskellene har sundhedsmæssig betydning.

For pigerne finder undersøgelsen kun få sociale forskelle. De sociale forskelle for piger viser sig i indtaget af fisk, rugbrød og havregryn og den samlede kostkvalitet. Den samlede kostkvalitet er et udtryk for, hvor sund kosten er blandt andet vurderet i forhold til de 8 kostråd og næringsstofanbefalinger. Når man ser på de faktorer, har piger af forældre med lang uddannelse sundere kostvaner end piger, hvis forældre har kort uddannelse. Forskellene er dog ikke så systematiske som for drengene.

Næsten alle børn befinder sig et stykke fra de officielle anbefalinger for en sund kost. For eksempel spiser over halvdelen ikke de anbefalede mængder af frugt og grønt. Det gælder børn af både kort og langt uddannede.

Læs mere

Undersøgelsen er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Data er indsamlet i perioden 2005-2008 og dækker et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 4-75 år. 1.983 voksne og 594 børn har deltaget. I 7 dage har de registreret, hvad de spiser og drikker. Udover kosten er sociale forskelle i børns fysiske aktivitet og overvægt analyseret.

Læs rapporten bag undersøgelsen: Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner (pdf).

Se også pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

https://www.food.dtu.dk/Nyheder/Ernaering/Nyhed?id=21453006-03e1-41a9-8750-4fc6743b85fe
7 APRIL 2020