Flere danskere tager kosttilskud, men det kan ikke erstatte sund mad

Kosttilskud er udbredt i Danmark, og den mest anvendte type kosttilskud er multivitamin- og mineraltilskud efterfulgt af fiskeolie/levertran, D-vitamin og calcium. Det viser en ny undersøgelse om kosttilskud fra DTU Fødevareinstituttet. 

67% af alle deltagerne i undersøgelsen, der omfatter aldersgruppen 4-80 år, havde brugt et eller flere kosttilskud det seneste år, hvilket er en stigning fra 61% i en tilsvarende undersøgelse for ca. 10 år siden. 

”Vores tal viser, at når indtaget fra kosttilskud medregnes, falder andelen af personer, der får mindre end gennemsnitsbehovet af blandt andet D- og E-vitamin, flere B-vitaminer og selen. Samtidig betyder brugen af kosttilskud, at nogle får et samlet indtag over de øvre grænser for blandt andet retinol og zink – det gælder især børn,” siger forsker Camilla Christensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Hun understreger, at kosttilskud ikke kan erstatte en sund og varieret kost.

”Kosttilskud kan bidrage med enkelte vitaminer og mineraler, men de kan ikke erstatte den brede sammensætning af næringsstoffer, kostfibre og andre stoffer, som findes i maden. Derfor bør man som udgangspunkt spise efter De Officielle Kostråd og følge myndighedernes anbefalinger om kosttilskud – blandt andet anbefalingen om D-vitamin i vinterhalvåret,” siger Camilla Christensen. 

Med hensyn til D-vitamin viser undersøgelsen, at cirka halvdelen af befolkningen følger myndighedernes anbefaling om at tage tilskud i vinterhalvåret.

Undersøgelsen er baseret på data fra Den Nationale Undersøgelse af Danskernes Kost og Fysiske Aktivitet, DANSDA 2021–2024. Den bygger på interviewdata om deltagernes brug af kosttilskud det seneste år samt syv dages kostregistreringer, hvor både kost og kosttilskud blev registreret. 

Mange børn får multivitamin-mineraltilskud 

Blandt de 4-10-årige havde 70% fået et kosttilskud det seneste år, og multivitamin- og mineraltilskud var den mest anvendte type. 

Raske børn, der spiser sundt og varieret, har generelt ikke behov for multivitamin- og mineraltilskud. De bør dog følge myndighedernes generelle og målgruppespecifikke anbefalinger om blandt andet D-vitamin og de særlige anbefalinger ved vegetarisk eller vegansk kost.

Undersøgelsen viser, at børn risikerer at få for meget retinol – den form for A-vitamin, der blandt andet findes i animalske fødevarer og kosttilskud (se også boksen nedenfor). Nogle børn får allerede ret meget retinol gennem kosten, og kosttilskud kan lægge en betydelig mængde oveni. 

”Mange producenter af multivitamin- og mineralpiller har i de senere år sænket eller helt fjernet indholdet af retinol og visse mineraler. Det er positivt. Men resultaterne viser, at der stadig er behov for opmærksomhed på, hvad børnekosttilskud indeholder, fordi nogle børn får rigeligt fra deres kost,” siger Camilla Christensen.

Kosttilskud deklareres normalt i procent af et fastsat referenceindtag for voksne, hvilket kan gøre det svært ud fra deklarationen at vurdere, om indholdet passer til et barn. 

Fødevarestyrelsen har fastsat vejledende værdier for, hvor meget børnekosttilskud maksimalt bør indeholde af sikkerhedsmæssige grunde. Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at produkterne ikke er sundhedsskadelige. 

Calcium er et opmærksomhedspunkt blandt børn og unge

Undersøgelsen viser, at calcium bør være et særligt opmærksomhedspunkt.  

”For calcium ser vi, at en betydelig andel af børn og unge har et indtag under gennemsnitsbehovet, også når kosttilskud medregnes. Det er ikke i sig selv udtryk for calciummangel hos det enkelte barn, men understreger betydningen af calciumrige fødevarer, og at børn og unge følger De officielle Kostråd og får calcium gennem bl.a. de anbefalede mængder af mørkegrønne grøntsager, fuldkornsprodukter, mælk og mejeriprodukter, eller calcium­berigede plantebaserede alternativer,” siger Camilla Christensen.