Vejledning forbedrer test for mineralolie, der forurener fødevarer
Stoffer fra mineralolie fra f.eks. brændstoffer i forbindelse med transport eller smøremidler, der bruges i fødevareindustrien, kan utilsigtet blive overført til fødevarer. Det er et problem, fordi nogle af stofferne kan skade DNA og øge risikoen for kræft. En vejledning fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet kommer med anbefalinger til, hvordan man bedst tester for de uønskede stoffer.
En jutesæk, der bruges til at pakke og opbevare fødevarer, kan udgøre en risiko for kontaminering, hvis den ikke fremstilles korrekt. Foto: Colourbox
torsdag 19 februar 2026
Lene Hundborg Koss
Laboratorier, der udfører fødevarekontrol, finder jævnligt mineralolie-hydrocarboner (MOH) i f.eks.kornprodukter, kakaobønner, vegetabilske olier og babymad. Den nye vejledning giver anbefalinger om, hvordan fundene kan bekræftes og beskrives mere præcist, så risikovurderingerne bliver bedre.
Vejledningen er udarbejdet af EU Referencelaboratorium for procesforureninger i fødevarer (EURL-PC – se boksen nedenfor), som Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse ved DTU Fødevareinstituttet varetager.
Den fokuserer på en mere detaljeret identifikation af MOH-fraktionerne MOSH og MOAH ved hjælp af todimensionel gaskromatografi (GC×GC).
“Den nye vejledning skal gøre adskillelsen mellem MOH og andre kemiske forbindelser mere pålidelig, så testningen af forurening bliver mere præcis, og beslutningstagning i forbindelse med forurenede fødevarer bliver lettere,” siger postdoc ved DTU Fødevareinstituttet Alexander Montoya-Arroyo.
Målet er at levere data af høj kvalitet til en korrekt risikovurdering.
Derfor er der øget fokus på mineraloliestoffer
Forbindelser fra mineralolie (MOH) opdeles i to grupper: MOSH (mættede stoffer) og MOAH (aromatiske stoffer). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den nuværende eksponering for MOSH ikke udgør en folkesundhedsrisiko, mens eksponering for MOAH kan øge risikoen for DNA-skader og dermed øge risikoen for kræft.
Men der er udfordringer ved den nuværende rutineanalyse, fordi naturlige forbindelser i fødevarer, som f.eks. karotenoider, kan forstyrre testningen af MOH.
Sådan havner mineraloliestoffer i fødevarer
Mineraloliebaserede stoffer kan komme i kontakt med fødevarer på flere forskellige måder.
“Utilsigtet kontakt mellem fødevarer og brændstoffet fra en traktor under høsten eller brugen af forurenet genbrugspapir som emballagemateriale til fødevarer er to eksempler på mulige forureningskilder,” siger Alexander Montoya-Arroyo.
Andre kilder er forurening af vegetabilske olier med smøremidler fra pressemaskiner, forurening af småkager via forurenet paraffinpapir under bagning eller forurening af fødevarer fra jutesække fremstillet af fibre behandlet med mineralolie.
Den nye vejledning i detaljer
Den nye vejledning fra EU Referencelaboratorium for procesforureninger i fødevarer (EURL-PC) fokuserer på en mere detaljeret identifikation af MOH-fraktionerne: MOSH og MOAH ved hjælp af todimensionel gaskromatografi (GC×GC).
Teknikken er kompleks og kræver specialistviden. MOH er meget komplekse blandinger, der indeholder tusindvis af kemiske forbindelser i begge fraktioner: MOSH og MOAH.
Den nuværende standardmetode til analyse af MOH (LC–GC–FID) måler kun de samlede mængder af MOSH og MOAH. Den kan ikke vise et detaljeret billede af forureningen, som er nødvendigt for at vurdere den toksikologiske risiko og identificere kilden.
Derudover kan analyse med LC–GC–FID forstyrres af forskellige kemiske forbindelser, som naturligt eller kunstigt findes i fødevarer. Det afhænger af fødevaretypen og kan variere fra analyse til analyse.
Den nye -vejledning er netop udarbejdet for at håndtere de vigtigste nuværende begrænsninger i MOH-analyse, og den nye metode kan:
Bekræfte MOH-forurening påvist med standardmetoden (LC–GC–FID).
Give et klarere billede af, hvad forureningen indeholder, så eksponeringsvurderingen kan forbedres.
Identificere forstyrrende stoffer, så de kan udelukkes fra testningen af MOH i fødevarer.
Fastlægge forureningskilden som grundlag for beslutningstagning.
Om EU Referencelaboratorium for procesforureninger i fødevarer
DTU Fødevareinstituttet har siden 2017 været EU Referencelaboratorium for procesforureninger i fødevarer (EURL-PC).
Udover MOH bidrager EURL-PC også med aktiviteter og overførsel af viden, der kan harmonisere påvisning og testning af andre kemiske stoffer, som giver anledning til bekymring for folkesundheden. Det gælder f.eks. akrylamid og polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er).
EURL-PC har blandt andet ansvar for at:
Støtte netværket af nationale referencelaboratorier (NRL’er) med metoder og fælles praksis, så resultater kan sammenlignes på tværs af EU.
Bidrage til, at den analytiske kvalitet og den viden, som NRL’erne opnår, deles i det europæiske netværk (f.eks. via træning og samarbejde).
Rådgive EU-Kommissionen om analytiske metoder til fødevareanalyse.