Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at gøre fødevarer sikrere
WHO estimerer, at 152.440 danskere blev syge, 223 døde, og 9.639 raske leveår gik tabt som følge af fødevarebårne sygdomme i 2021. Forskere fra DTU har bidraget til det internationale videnskabelige arbejde bag de nye estimater, som skal hjælpe lande med at målrette forebyggelsen mod de risici, der betyder mest.
Nye WHO-estimater skal hjælpe lande med at identificere de fødevarebårne risici, der bidrager mest til sygdomsbyrden. Foto: Colourbox.
mandag 08 juni 2026
Dorte Egelund
Mad skal være sikkert for alle, overalt. Det er budskabet på World Food Safety Day 2026, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, sætter fokus på, hvordan ny viden om sygdom, dødsfald og samfundsmæssige konsekvenser kan omsættes til bedre fødevaresikkerhed.
I forbindelse med World Food Safety Day har WHO offentliggjort sine nyeste estimater for den globale sygdomsbyrde fra fødevarebårne sygdomme og de tilknyttede produktivitetstab. Estimaterne bygger på internationalt videnskabeligt arbejde i WHO’s Foodborne Disease Burden Epidemiology Reference Group, FERG, hvor forskere fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget med videnskabelig rådgivning, metodeudvikling og tekniske analyser.
Omfanget af fødevarebårne sygdomme globalt og i Danmark
WHO vurderer, at fødevarebårne sygdomme fra 42 forskellige fødevarebårne risici førte til et tab på 57,1 millioner raske leveår globalt i 2021. Raske leveår opgøres som DALY, Disability-Adjusted Life Years, som er et mål for den samlede sygdomsbyrde fra sygdom og tidlig død. Tallet viser den omfattende globale sundhedspåvirkning fra usikker og forurenet mad.
I Danmark estimerer WHO, at fødevarebårne sygdomme førte til 152.440 sygdomstilfælde, 223 dødsfald og 9.639 tabte raske leveår i 2021 som følge af bakterielle og kemiske farer i fødevarer. Langt de fleste sygdomstilfælde skyldes sygdomsfremkaldende mikroorganismer, mens kemiske forureninger stod for den største andel af dødsfaldene.
De væsentligste bidragydere til sygdomsbyrden i Danmark er methylkviksølv, uorganisk arsen, bly, salmonella og listeria. Tallene viser samtidig, hvorfor nationale data er vigtige: De gør det muligt at se, hvilke risici der fylder mest i det enkelte land.
“Fødevarebårne sygdomme rammer mennesker over hele verden, men sygdomsbyrden er ujævnt fordelt. De nye estimater gør det muligt at identificere, hvilke sygdomme og risici der bidrager mest i forskellige dele af verden, og hvor forebyggelse kan have den største effekt,” siger seniorforsker Sara Monteiro Pires fra DTU Fødevareinstituttet.
De nye WHO-estimater dækker sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme på globalt, regionalt og nationalt niveau og viser, hvordan byrden fordeler sig på forskellige fødevarebårne risici, aldersgrupper og geografiske regioner. De skal hjælpe myndigheder med at identificere de vigtigste fødevaresikkerhedsproblemer og målrette forebyggelsen mod de risici, der betyder mest i det enkelte land.
“Risici varierer fra region til region og fra land til land. Det er derfor afgørende, at landene har adgang til data, der kan understøtte beslutninger i deres egen kontekst. Når vi ved, hvilke risici der bidrager mest til sygdomsbyrden, kan vi målrette fødevaresikkerhedsindsatserne mere effektivt,” siger Sara Monteiro Pires.
Mere viden skal føre til bedre forebyggelse
Temaet for World Food Safety Day 2026 er “From burden to solutions – safe food everywhere”. Det understreger, at data om sygdomsbyrde først skaber værdi, når de bliver brugt til at forebygge sygdom.
Ifølge forskerne kan de nye estimater hjælpe lande med at udvikle mere effektive fødevaresikkerhedsstrategier, styrke overvågningen og identificere datamangler og forskningsbehov.
“Arbejde viser, hvor vigtigt det er systematisk at måle sygdomsbyrden og de tilknyttede produktivitetstab. Når landene anvender estimaterne aktivt, kan de træffe beslutninger på et oplyst grundlag, prioritere ressourcer mere effektivt og i sidste ende forebygge flere sygdomstilfælde,” siger Sara Monteiro Pires.
Hun peger på, at arbejdet også er relevant i takt med, at fødevaresystemerne forandrer sig.
“Der er stor global opmærksomhed på omstilling til mere bæredygtige kostformer med flere plantebaserede fødevarer. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi også forstår folkesundhedseffekterne af fødevaresikkerhed i hele fødevarekæden – både for animalske og plantebaserede fødevarer. De nye estimater giver et bedre grundlag for at sikre, at fremtidens fødevarer er sunde, bæredygtige og sikre,” siger Sara Monteiro Pires.
Fra globale estimater til konkrete kilder
FERG blev etableret af WHO for at rådgive om metoder til at estimere sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme. Gruppen offentliggjorde de første globale estimater i 2015. Sammen med andre internationale eksperter har Sara Monteiro Pires og Lea Sletting Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet rådgivet WHO om metoder til at estimere sygdomsbyrde, udarbejde nationale estimater og følge udviklingen i fødevaresikkerhed over tid.
Sara Monteiro Pires har ledet arbejdet med at estimere, hvordan fødevarer, fødevaregrupper og andre smittekilder bidrager til sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme. Arbejdet bygger på DTU Fødevareinstituttets mangeårige ekspertise i at identificere og kvantificere kilder til fødevarebåren sygdom.
“Hvis vi vil forebygge sygdom effektivt, er det ikke nok at vide, hvilke mikroorganismer eller kemikalier der gør folk syge. Vi er også nødt til at vide, hvor eksponeringen kommer fra. Den viden gør det muligt at gå fra sygdomsestimater til konkrete fødevaresikkerhedsindsatser,” siger Sara Monteiro Pires.
Kemiske stoffer bidrager væsentligt til sygdomsbyrden
Lea Sletting Jakobsen har ledet arbejdet med at estimere sygdomsbyrden fra kemikalier og toksiner i fødevarer.
“Sygdomsbyrden fra kemiske stoffer i fødevarer kan være sværere at formidle end akutte infektioner, fordi sundhedseffekterne ofte opstår over længere tid. Men fordi de er forbundet med alvorlige ikke-smitsomme sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og påvirkning af børns neurologiske udvikling, kan de bidrage væsentligt,” siger seniorforsker Lea Sletting Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet og fortsætter:
“Derfor er det relevant, at kemiske stoffer indgår i samme prioriteringsramme som mikrobiologiske risici. Det giver et mere retvisende billede af den samlede sygdomsbyrde fra usikre fødevarer. Samtidig er metoderne til at reducere risikoen meget forskellige for mikrobiologiske og kemiske risici.”
Danske data gør det muligt at prioritere
Danmark har allerede en national model til at estimere sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme. Det gør det muligt for myndighederne at sammenligne forskellige fødevaresikkerhedsrisici og prioritere indsatser baseret på danske data. Modellen viser, hvordan sygdomsbyrdeanalyser kan bruges til at sammenligne meget forskellige typer risici – fra infektioner forårsaget af bakterier og virus til langsigtede effekter af kemiske stoffer i kosten.
“I Danmark har vi glæde af detaljerede data af høj kvalitet, som gør det muligt at lave præcise nationale vurderinger. Samtidig spiller WHO’s globale estimater en vigtig rolle ved at give landene en fælles ramme, der hjælper dem med at identificere og prioritere centrale udfordringer,” siger Sara Monteiro Pires.
