Husdyr som kilde til salmonella hos mennesker i EU

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Produktionsdyr Bakterier og mikroorganismer

En del af forekomsten af salmonella hos mennesker stammer fra husdyr. Et ph.d.-projekt i DTU Fødevareinstituttet anslår, hvor stor en del af infektionerne, der kan tilskrives de fire husdyrarter svin, slagtekyllinger, kalkuner og høner der producerer konsumæg.

Infektioner med salmonella hos mennesker skyldes i et ukendt omfang, at infektionen overføres fra dyr til mennesker – ofte via fødevarer. I et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet beskriver Leonardo de Knegt udviklingen af en matematisk model, der estimerer det kvantitative bidrag af infektioner fra de fire husdyrarter svin, slagtekyllinger, kalkuner og høner der producerer konsumæg.

Kan udvides til et globalt perspektiv

Afhandlingen præsenterer desuden en alternativ metode baseret på ekspertvurderinger, som kan benyttes i lande, hvor kilder til data om infektioner med salmonella er begrænset.

Desuden har projektet opnået resultater, som kan lægge grunden for fremtidige forsøg på at udarbejde salmonella smittekilderegnskaber i et mere globalt perspektiv.

Læs mere 

Læs Leonardo de Knegts ph.d.-afhandling: A multi-country approach for attributing human salmonellosis to animal reservoirs: Global perspectives and application of surveillance data from the European Union (pdf).

Den matematiske model er udviklet på baggrund af data fra EU-landene.