En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis kød- og mælkeprodukter i 4-10-årige børns kost udskiftes med sojabaserede alternativer, vurderer DTU Fødevareinstituttet.
Indtaget af plantebaserede fødevarer stiger i de nordiske lande. Mange af produkterne er baseret på soja, som indeholder planteøstrogener – stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen. Sojabaserede produkter har også en anderledes ernæringsmæssig profil end animalske produkter.
Med de plantebaserede fødevarers indtog har fødevaremyndighederne i Norden brug for viden om eventuelle sundheds- og ernæringsmæssige risici ved at skifte til en plantebaseret kost, så de kan udforme kostråd, som også er passende for en kost med færre animalske produkter.
Foreslået indtagsgrænse for problematiske stoffer
DTU Fødevareinstituttet har i et projekt for Nordisk Ministerråd stået i spidsen for en omfattende litteraturgennemgang af viden om sojas sundhedsskadelige effekter. Den har specielt fokus på, om der kan være en risiko forbundet med højt sojaindtag for ufødte børn (via gravide kvinders indtag) og for børn i alderen 4-10 år.
DTU Fødevareinstituttet har også lavet indtagsberegninger baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013, der indeholder kostdata fra 3.946 deltagere i alderen 4-75 år.
Ud fra de indsamlede data har forskerne foreslået en grænseværdi for et sikkert indtag af ét af planteøstrogenerne, genistein. Grænsen er fastsat på baggrund af dyreforsøg, hvor de skadelige effekter af genistein har været tidligere pubertet og udvikling af brystvæv. I mange sojaprodukter er genistein det planteøstrogen, der er mest af.
Den foreslåede grænse for børn under 10 år har forskerne sat til 0,07 mg per kilogram kropsvægt, mens de for gravide kvinder har sat den til 0,09 mg per kilogram kropsvægt. Grænsen for gravide kvinder er sat på baggrund af en mulig risiko for det ufødte barn.
Risiko ved højt indtag kan ikke udelukkes
Forskerne har desuden beregnet indtaget af planteøstrogenerne genistein, daidzein og glycitein, både hos kvinder i den fødedygtige alder og hos 4-10-årige børn, hvor diverse mælke- og kødprodukter i en gennemsnitskost er udskiftet med sojabaserede varianter.
Når forskerne sammenligner det beregnede indtag af genistein med den foreslåede grænseværdi, kan de ikke udelukke en sundhedsmæssig risiko ved et højt indtag af sojabaserede produkter blandt de 4-10-årige børn. På baggrund af den foreslåede grænseværdi for gravide ser et højt indtag af soja til gengæld ikke ud til at udgøre en risiko for det ufødte barn.
Et højt indtag af sojabaserede produkter svarer til, at man udskifter alle produkter i kosten, hvor der findes sojabaserede alternativer. En moderat udskiftning er derimod ikke forbundet med en sundhedsmæssig risiko for nogle af grupperne.
Ifølge beregningerne giver udskiftning af produkterne kun anledning til mindre ændringer i kostens sammensætning af energi, protein, kulhydrater og fedt. Sammensætningen af vitaminer og mineraler i den sojabaserede kost er lidt anderledes end i kosten, der indeholder animalske produkter. Den sojabaserede kost opfylder fortsat i høj grad næringsstofanbefalingerne for vitaminer og mineraler.
Læs mere
Projektet er nærmere beskrevet i rapporten: Soy intake and possible adverse health effects in Nordic children and pregnant women (unborn children).