Siden starten af april er der blevet arbejdet intenst med at sætte en testlinje op på DTU, som skal øge kapaciteten for covid-19-test i Region Hovedstaden. Nu analyseres 1500 test om dagen, og inden længe øges kapaciteten til 5000.
Et testsystem for covid-19 er på rekordtid blevet sat op i Center for Diagnostik DTU’s DANAK-akkrediterede laboratorier. Lige før Kristi himmelfartsdag ankom de første rigtige prøver fra Rigshospitalet, og nu tester DTU prøver fra både Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.
Centeret har en lang historie med at udvikle og gennemføre test til diagnostik af sygdomme hos dyr og overvåge f.eks. fugleinfluenza. Derfor var det allerede gearet til at håndtere patogener som SARS-CoV-2, der resulterer i sygdommen covid-19. Og i løbet af bare halvanden måneds tid er det lykkedes at sætte en testlinje op til at kunne analysere en del af de mange covid-19-prøver, der udtages i Region Hovedstaden.
I første omgang er det planen at køre 1500 prøver pr. dag, og efterhånden som processen er fuldt automatiseret kan kapaciteten udvides efter behov, f.eks. helt op til 5000 test om dagen. Prøverne kommer i første omgang fra Hvidovre og Rigshospitalet; men flere af regionens hospitaler kan komme til.
I alt fire hold à otte medarbejdere – laboranter og videnskabeligt personale fra Center for Diagnostik DTU, DTU Sundhedsteknologi, DTU Biosustain, DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua – er klar til at holde testlinjen kørende i to skift fra 7.30 til 22.00 alle ugens dage.
Når prøverne ankommer, er de behandlet på en måde, så eventuelt corona-virus i dem ikke kan smitte. Hvis medarbejderne alligevel vælger at bære maske, er det for at beskytte sig mod eventuel smitte fra hinanden, selv om der er strenge regler for, hvor mange personer, der må være i hvert rum ad gangen. Handsker er dog nødvendige, for mennesker har altid såkaldte RNaser på deres fingre, som kan bryde det virale RNA ned og dermed forstyrre prøveresultatet.
Når prøverne ankommer, bliver de registreret og skannet, så de kan følges på deres rejse gennem fire laboratorier og 5 robotter af det digitale informationssystem.
Den største udfordring, testlinjen oplever, er de mange skiftende typer af prøverør, der kommer fra hospitalerne, idet robotterne skal genindstilles for hver type af rør. De mange prøverørstyper afspejler, at markedet er støvsuget for alt udstyr, der indgår i Corona-testlinjer verden over, så hospitalerne må indkøbe de rør, der nu kan fås. De specielt designede metalblokke er 3D-printet hos DTU Mekanik.
Den blå farve går igen på døre, instrumenter, køleskabe osv. i covid-19-laboratorierne, så man ikke kan tage fejl af, hvor tingene hører til.
I det første laboratorium sætter en robot prøverne på plader. Derefter overfører en medarbejder dem til station 2, hvor det virale RNA oprenses og omsættes til et nyt format i endnu en robot.
Ved Covid-19 station 3 overføres virus-RNA til PCR-reagenser i en ny robot og prøveringen sættes i PCR-maskinen i station 4, hvor næste trin, den såkaldte PCR (Polymerase Chain Reaction) gennemføres. Her opformeres SARS-CoV-2-RNA til mængder, der gør det muligt at måle, om der er virus til stede i prøven.
Den daglige drift af testlinjen varetages af Center for Diagnostik DTU’s udviklingschef Helene Larsen. Her står hun ved PCR-platformen.
DTU’s PCR-platform Rotorgene adskiller sig fra dem, som bruges på andre laboratorier, så universitetets testlaboratorium konkurrerer ikke med hospitalerne om de mest brugte prøvekits og plastikkomponenter.
Til sidst analyseres resultatet af en videnskabelig medarbejder. Og svaret sendes tilbage til hospitalerne via Region Hovedstadens database.