Foto Anders Wolff

DTU modtager bevillinger til corona-relateret forskning

fredag 27 mar 20

Kontakt

Rasmus Larsen
Prorektor
Rektoratet
45 25 10 10

Om projektet COVIDTESTS

Professor Anders Wolff, ph.d., DTU Bioengineering, professor Dang Duong Bang og et team af forskere fra DTU Fødevareinstituttet modtager sammen med SSI, Amager og Hvidovre Hospitaler og TATAA Biocenter AB 13 mio. kr. fra regeringen til projektet COVIDTESTS. Projektgruppen vil fremstille nye diagnostiske værktøjer i form af corona-test, som nemt kan udføres i både akutmodtagelser og uden for hospitaler uden at indsende virusprøver til et centralt analyselaboratorium. Testene vil desuden kunne aflæses inden for 30 minutter, og være billigere end nuværende test. Dermed kan flere patienter testes for COVID-19.

Forskere fra DTU Bioengineering og DTU Fødevareinstituttet er i forvejen i gang med EU-projektet CORONADX, som er et bredere 3-årigt projekt, der også indeholder molekylær-epidemiologiske studier og socioøkonomiske studier af samfundseffekterne af COVID-19-pandemien.

DTU har modtaget bevillinger fra regeringen og flere fonde, blandt andet 13 mio. kr. til at forske i og udvikle et nyt diagnostisk værktøj, der kan teste patienter for corona.  

DTU har sammen med en projektgruppe netop fået en bevilling på 13 mio. kr. til at udvikle en lyn-test, som på 30 minutter kan afgøre, om en patient er smittet med coronavirus.

Projektet er et ud af ni, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har valgt skal modtage støtte fra puljen på 50 millioner kroner, som regeringen har afsat til at udføre corona-relateret forskning. Projekterne skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod COVID-19.

Ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har det været afgørende for regeringen at handle hurtigt. Derfor er der i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at det er forskningsprojekter, som kan blive sat i gang med det samme. Dermed kan potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt.

”Til daglig har universitetsforskningen det lange lys på, og vi forestiller os, at den viden, der bliver frembragt, kommer til nytte for samfund og mennesker i det lange perspektiv. Men det ændrer sig i krisesituationer, som nu med COVID-19–pandemien, hvor der er behov for at få viden bragt i spil her og nu. Det gælder både i forhold til at understøtte myndighedernes beslutninger og i forhold til viden, der kan afhjælpe presserende behov nu og her,” siger prorektor Rasmus Larsen fra DTU.

Midler til at bekæmpe corona-pandemi

Bevillingen fra regeringen er den seneste i rækken af bevillinger, som DTU har modtaget til forsknings- og udviklingsprojekter, som vil kunne støtte kampen mod den nye virussygdom. Fælles for dem er, at selvom der er skruet op for tempoet, leverer de ikke en løsning i morgen.

Blandt projekterne finder man forskere ved DTU Bioengineering, DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, der er i gang med at udvikle nye hurtige instrumenter til on-site-diagnosticering af coronavirus. Det sker i EU-projektet CORONADX. To apparater forventes klar til nødbrug i Danmark til oktober.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 3,9 mio. kr. til DTU Sundhedsteknologi til at forske i systemer med kunstig intelligens, der kan overvåge COVID-19-patienter både på hospitaler og i eget hjem. Derudover har Carlsbergfondet bevilget 25 mio. kr. til DTU Compute til et big data-forskningsprojekt om befolkningens reaktion på krisen og de indgreb, der foretages.

Endvidere, stiller DTU ressourcer og viden til rådighed for myndigheder både til at understøtte dataanalyser og til modellering af smittespredning, ligesom det undersøges, hvordan DTU’s laboratorier kan understøtte en mere omfattende teststrategi for COVID-19.

”Det er med stor stolthed, at jeg har oplevet, hvordan mange DTU-forskere allerede tidligt har tænkt over, hvad der kunne sættes i gang med kort varsel - og hvordan vi som organisation har kunnet samle os om disse indsatser i en usædvanlig situation,” siger Rasmus Larsen.

”Hvis jeg skal sætte det lange lys på igen, så vil den aktuelle krise givetvis også afføde en række spørgsmål for forskningen i forhold til, hvordan vi skal forholde os til den næste pandemi.”