Bakterier kan gøre planter sundere for mennesker og dyr
Forskere har vist, at mikroorganismer kan forbedre aminosyresammensætningen i planteafgrøder. Metoden kan gøre plantebaserede fødevarer mere ernæringsrige og også forbedre foder. På sigt kan den være med til at mindske landbrugets kvælstofudledning.
Hestebønner er en af de afgrøder, som forskerne har arbejdet med. Foto: Colourbox
onsdag 30 september 2026
Lene Hundborg Koss
Ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet viser, at mikroorganismer kan bruges til målrettet at ændre aminosyresammensætningen i plantebaserede fødevarer, så de bliver mere ernæringsrige og dermed sundere.
I praksis betyder det, at forskerne kan få mere næringsværdi ud af den samme mængde plantebaserede fødevarer eller foder.
”Planteproteiner indeholder ikke de rette aminosyrer i tilstrækkelige mængder i forhold til at være en ideel næringskilde til mennesker. Vores løsning er at bruge mikroorganismer til at berige plantebaserede fødevarer med essentielle aminosyrer samt vigtige vitaminer,” siger lektor Christian Solem fra DTU Fødevareinstituttet.
Proteiner er bygget op af aminosyrer. Mennesker har brug for essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Et protein kaldes komplet, når det indeholder alle de ni essentielle aminosyrer i tilstrækkelige mængder.
Mange planteproteiner har relativt lidt af én eller flere essentielle aminosyrer.
Fermentering med særlige mikroorganismer er løsningen
Forskerne har arbejdet med en lang række planteproteiner som ved hjælp af fermentering kan beriges effektivt med den essentielle aminosyre lysin.
“Det interessante er, at vi kan bruge mikroorganismer til at forbedre aminosyreprofilen i plantebaserede råvarer samtidig med, at vi kan gøre planteproteinet mere fordøjeligt ved at nedbryde det delvist. Det er gavnligt, fordi mange planteafgrøder indeholder antinæringsstoffer, som gør det svært for vores fordøjelsessystem at tilgå de næringsstoffer, der er i plantebaserede fødevarer,” siger Christian Solem og fortsætter:
”Vi har vist princippet med den essentielle aminosyre lysin og er snart klar med løsninger, så vi også kan berige planteafgrøder med to andre essentielle aminosyrer.”
Resultaterne er en del af projektet NextOrganic, som har fokus på foder, men den udviklede teknologi kan også bruges til at forbedre plantefødevarer til mennesker.
Forskerne vurderer, at metoden vil kunne være med til at afhjælpe fejlernæring i lavindkomstlande, som bl.a. kan skyldes indtag af en ensidig plantebaseret kost.
Forskerne har hovedsageligt arbejdet med hestebønner og rapskage, som produceres i store mængder i Danmark og resten af Nordeuropa, men teknologien har vist sig også at fungere godt i forhold til andre planteafgrøder.
Hestebønner er en proteinrig afgrøde, som bruges til både foder og fødevarer. Rapskage er det proteinrige materiale, der er tilbage, når olien er presset ud af rapsfrø. Begge kan spille en rolle som alternativer til bl.a. importeret soja i foder.
Bedre foder
I foder kan mangel på essentielle aminosyrer betyde, at dyrene vokser dårligere og bliver syge. I praksis løser man problemet ved enten at give dyrene mere protein, end de egentlig har behov for, eller ved at tilsætte essentielle aminosyrer fremstillet ved fermentering.
”Indenfor økologisk svine- og fjerkræproduktion er det ikke tilladt at tilsætte foderet syntetiske aminosyrer, så overfodring med protein er eneste mulighed. Hvis dyrene får mere protein, end de kan udnytte, udskiller de mere kvælstof via urin og afføring, hvilket belaster miljøet,” siger professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet Jan Værum Nørgaard.
Hvis proteinets sammensætning kan forbedres, kan det derfor både gøre foderet mere effektivt og mindske spild og kvælstofforurening.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne benyttede sig af en fermentering i to trin:
Først behandlede de hestebønner og rapskage med bakterien Bacillus subtilis subsp. natto. Den nedbryder planteproteiner til mindre bestanddele og frigiver forskellige kvælstofkilder.
Derefter tilsatte forskerne en anden mikroorganisme Corynebacterium glutamicum, som bruger kvælstofkilderne til at danne lysin. Lysin er en af de ni essentielle aminosyrer, som mennesker skal have gennem kosten.
Efter fermenteringen var indholdet af lysin steget 3,4 gange i hestebønner og 3,6 gange i rapskage. Forskerne målte henholdsvis 37,5 og 29 gram lysin pr. kilo tørstof.
Forskerne er i øjeblikket i gang med at lave løsninger til to andre essentielle aminosyrer.
Studiet er blevet til i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet og er en del af projektet NextOrganic, som har modtaget økonomisk støtte fra ICROFS under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP.
Kontakt
Lektor Christian Solem, DTU Fødevareinstituttet, chso@food.dtu.dk.
Professor Jan Værum Nørgaard, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, janvnoergaard@anivet.au.dk.
