DANMAP seminar 2025 om antibiotikaforbrug og -resistens
Kom til DANMAP seminar og hør om de nyeste resultater fra overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark. Seminaret finder sted mandag den 18. november 2025 og er arrangeret af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
onsdag 24 september 2025
Partnerne bag det danske overvågningsprogram DANMAP inviterer til et seminar om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark. De seneste nationale handlingsplaner mod antibiotikaresistens hos mennesker og dyr vil også blive præsenteret på seminaret.
Det er muligt at deltage fysisk på DTU’s Lyngby campus eller online.
Afholdelsen af DANMAP seminar 2025 sker i WHO’s World AMR Awareness Week, der finder sted fra den 18.-24. november (læs mere via link neden for).
Program
Seminaret gennemgår de vigtigste resultater fra den årlige DANMAP-rapport, som opgør forbruget af antibiotika til dyr og mennesker samt forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark i 2024. Se programmet. Du kan se rapporten på DANMAP’s website.
Det er gratis at deltage i seminaret, men tilmelding er nødvendig senest den 1. november 2025 for fysisk deltagelse og senest den 13. november for online deltagelse.
Du kan tilmelde dig her.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, samt forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP er blandt de ældste overvågningsprogrammer i verden inden for antibiotikaforbrug og -resistens.