Der er mange ligheder mellem at påmønstre en ukendt båd et sted ude i verdenen og finde sin plads i en ny besætning, og det at starte i et nyt job og finde sin rolle der. Og at få en ny person 'ombord'.
I dette foredrag blandes erfaringer fra togter med tips til at lykkes - både på langturssejlads i en ny besætning og i en ny rolle på arbejdet eller en helt ny arbejdsplads. I begge situationer venter gode og spændende oplevelser, der er forventninger og nye ting at lære, samt mange muligheder for at udforske hinandens baggrunde og lære hinandens styrker, potentialer og ikke mindst historier at kende. Der er risiko for at falde til og holde af det nye hold.
Foredraget bygger på bogen ”Drømmen om palmeøerne” og er fyldt med billeder og film til at bakke erfaringerne og anekdoterne op og især at give inspiration.
Martin Jensen er alumne fra DTU og medlem af DTU Alumnis eventgruppe.
Se mere på http://livets3.dk/gast/
Hvis du ønsker at deltage skal du tilmelde dig via dette link http://www.tilmeld.dk/alumni291018