Kan genomiske data bruges til at opdage udbrud og identificere patogener?
Til sommer udbyder DTU Fødevareinstituttet to specialiserede kurser, der giver forskere, ph.d.-studerende og fagfolk praktisk erfaring med sekventering og analyse af mikroorganismers genomer - metoder, som blandt andet anvendes til udbrudsopsporing, diagnostik og overvågning af antibiotikaresistens.
Illustration fra Colourbox
mandag 23 marts 2026
Sidsel Kretzschmer Henriksen
Helgenomsekventering spiller i dag en stadig større rolle inden for områder som klinisk mikrobiologi, fødevaresikkerhed og folkesundhedsovervågning.
Kurset Mastering WGS and Metagenomics using Oxford Nanopore Long Read Sequencing (25.-29. maj) introducerer deltagerne til Oxford Nanopore-teknologi (ONT) og giver praktisk træning i sekventeringsworkflows, herunder helgenomsekventering af bakterier og metagenomiske analyser med troubleshooting.
Kurset Whole Genome Sequencing Analysis for Microbial Diagnostic, Identification and Cluster Analysis (1.-4. juni) fokuserer på, hvordan genetiske data kan bruges til at identificere mikroorganismer, undersøge udbrud og overvåge antibiotikaresistens.
Kurserne kan tages hver for sig, men supplerer hinanden ved at dække både generering og analyse af sekventeringsdata.
Begge kurser afholdes på DTU Lyngby Campus og udbydes gennem DTU Learn for Life, DTU’s platform for efter- og videreuddannelse.
Læs mere og tilmeld dig de to kurser på DTU Learn for Life: