Resistens i fødevarebårne bakterier: Nye tal understreger behovet for vedvarende indsats
En ny EU-rapport viser, at antibiotikaresistens fortsat er udbredt i almindelige fødevarebårne bakterier som salmonella og campylobacter i Europa. Samtidig peger rapporten på, at flere lande over tid har fået resistensniveauer ned gennem målrettede indsatser.
Foto: Colourbox
torsdag 26 februar 2026
I tråd med de foregående års overvågning understreger en ny EU-rapport, at antibiotikaresistens i fødevarebårne bakterier fortsat giver anledning til bekymring i Europa. Rapporten fremhæver samtidig en tilgang, der er i tråd med DTU Fødevareinstituttet tilgang: Indsatser mod antibiotikaresistens kræver vedholdende overvågning og tiltag på tværs af sektorer – en såkaldt One Health-tilgang. EU-rapporten dækker bakterier fra både mennesker og fødevareproducerende dyr og bygger på overvågningsdata fra 2023–2024. Den er udarbejdet af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Forskningsgruppen for Fødevarebårne Patogener og Epidemiologi på DTU Fødevareinstituttet har bidraget til kapitlerne om salmonella og campylobacter.
Ciprofloxacin: fortsat høj resistens
Rapporten fremhæver den fortsatte høje resistens mod ciprofloxacin. Ciprofloxacin er et vigtigt antibiotikum til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker. Resistensen mod ciprofloxacin i salmonella fra fødevareproducerende dyr har ligget højt gennem længere tid, og resistensen i salmonellainfektioner hos mennesker er steget i de senere år. For campylobacter er resistensen så udbredt, at ciprofloxacin ikke længere anbefales til behandling af infektioner hos mennesker i Europa. For at sikre, at antibiotika fortsat virker, er brugen hos dyr blevet begrænset.
EU-rapporten viser også, at en stor andel af salmonella og campylobacter fra mennesker og udvalgte fødevareproducerende dyr er resistente over for flere ofte anvendte antibiotika, herunder ampicillin, tetracykliner og sulfonamider.
Kræver øget opmærksomhed
Carbapenemase-producerende E. coli i fødevareproducerende dyr og kød ses også i flere lande. Carbapenemer er antibiotika, der normalt er forbeholdt behandling af alvorlige infektioner hos mennesker, og de er ikke godkendt til brug i fødevareproducerende dyr. Antallet af rapporterede påvisninger er stigende, og kilderne bør undersøges nærmere.
Fremskridt – men ikke på alle områder
Der er også tegn på, at målrettede indsatser virker. Flere lande har over tid rapporteret faldende resistens over for udvalgte antibiotika.
For salmonella er resistensen mod ampicillin og tetracykliner i bakterier fra mennesker faldet over det seneste årti i henholdsvis 19 og 14 lande. På EU-niveau er lavere resistens også registreret hos dyr, blandt andet mod tetracykliner i slagtekyllinger og mod ampicillin og tetracykliner i kalkuner.
EU-rapporten beskriver, at resistensen mod erythromycin er faldet i flere lande over det seneste årti, både hos mennesker og i nogle fødevareproducerende dyr. Erythromycin anvendes ofte som førstevalg til behandling af campylobacterinfektioner hos mennesker.
Samtidig peger EU-rapporten på, at nogle tidligere forbedringer på EU-niveau er stabiliseret, særligt for E. coli i fjerkræ, hvor resistensniveauer over for visse stoffer ikke længere falder. Kombineret resistens mod mere end ét kritisk vigtigt antibiotikum er generelt fortsat lav i salmonella, campylobacter og E. coli. EU-rapporten peger også på, at nogle lande har formået at reducere resistens i E. coli fra fødevareproducerende dyr, hvilket bidrager til en samlet forbedring på EU-niveau.
One Health: indsatser skal hænge sammen
Resistensmønstre varierer mellem lande og hænger blandt andet sammen med forskelle i antibiotikaforbrug, landbrugspraksis, dyresundhed og infektionsforebyggelse.
EFSA og ECDC fremhæver derfor One Health-tilgangen, hvor man ser menneskers sundhed, dyrs sundhed, fødevarer og miljø i sammenhæng. Når bakterier og resistens kan bevæge sig mellem sektorer, kræver det koordinerede indsatser på tværs af sundhedsvæsen, veterinær- og fødevareområdet, landbrug og miljø.