Forbruget af antibiotika til dyr har været nedadgående fem år i træk, viser den årlige DANMAP-overvågning. Særligt markant er en reduktion i forbruget til mink på knap 2,5 tons, hvilket svarer til 40% sammenlignet med året før.
I 2018 er den nedadgående trend for antibiotikaforbruget til danske dyr fortsat for femte år i træk. Forbruget målt i kilo aktivt stof var således 14% (16,8 tons) mindre i 2018 end i 2013. Det viser DANMAP-rapporten for 2018, som Statens Serum Institut, SSI, og DTU Fødevareinstituttet står bag.
Forbruget af antibiotika som er kritisk vigtige til behandling af sygdom i mennesker – såsom cefalosporiner og fluorokinoloner – er i 2018 stadig meget lavt i husdyrproduktionen. Forbruget af cefalosporiner til kæledyr er samtidig fortsat med at falde.
Forbruget til mink næsten halveret
"Den stigende udvikling i forbruget af antibiotika til mink gennem de seneste år ser ud til at vende, hvilket sandsynligvis både er et resultat af industriens målrettede indsats på området og en lavere sygdomsforekomst blandt minkene i løbet af 2018."
Specialkonsulent Birgitte Borck Høg
Efter at antibiotikaforbruget til mink har været stejlt stigende igennem en årrække, er det fra 2017 til 2018 faldet med 40%. Forbruget er i 2018 det laveste siden 2009.
”Den stigende udvikling i forbruget af antibiotika til mink gennem de seneste år ser ud til at vende, hvilket sandsynligvis både er et resultat af industriens målrettede indsats på området og en lavere sygdomsforekomst blandt minkene i løbet af 2018,” forklarer specialkonsulent Birgitte Borck Høg fra DTU Fødevareinstituttet.
Fald i antibiotikabehandlinger til grise
Cirka 75% af Danmarks samlede veterinære antibiotikaforbrug bliver brugt i svinestaldene. Når forbruget bliver opgjort som antal behandlede grise på en given dag i løbet af året, er der registreret et cirka 5% fald på tværs af hele svinesektoren i 2018.
Den samlede udvikling dækker over et fald i antallet af behandlinger til fravænningsgrise (6%) og slagtesvin (7%) og en lille stigning til søer og smågrise (cirka 1%).
Ændrede regler har bidraget til reduktion
Der er også sket et skift i de antibiotikatyper, der bliver brugt i behandlingen af svin. Det skyldes i høj grad regelændringerne fra både 2016 og 2017 i den danske ”Gult kort”-ordning. De gør, at brugen af udvalgte antibiotikatyper tæller betydeligt mere i svinebesætningers antibiotikaregnskab.
Eksempelvis bliver brugen af tetracykliner nu ganget med 1,5. I 2018 er det samlede tetracyklinforbrug til svin målt som kilo aktivt stof 15% mindre end året før (fra ca. 15 tons til ca. 13 tons). Brugen af colistin, som nu bliver ganget med 10, er stort set ophørt i svinestaldene.
”Data viser tydeligt, at ændringer i ”Gult kort”-ordningen kan føre til hurtige og store ændringer i antibiotikaforbruget til svin,” siger Birgitte Borck Høg.
Den danske MRSA handlingsplan fra 2015 indeholder en målsætning om at reducere brugen af antibiotika i svin med 15% fra 2015 til 2018. DANMAP-rapporten for 2018 viser, at målsætningen ikke helt er blevet indfriet, da faldet i perioden har været 13%.
Varm sommer presser forbruget til fisk i vejret
Den usædvanligt varme sommer i 2018 har som ventet medført en stigning i antibiotikakrævende sygdom i danske fiskeopdræt. Faktisk er forbruget lidt mere end fordoblet i 2018 sammenlignet med året før (3,6 tons vs. 1,7 tons), hvor forbruget til gengæld var lavt. Forbruget i 2018 er dog 30% lavere end i 2014, hvor det hidtil højeste forbrug i fisk er registreret.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og SSI.
Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.
Læs også om udviklingen i det humane antibiotikaforbrug i SSI’s pressemeddelelse: Antibiotikaforbruget fortsætter med at falde hos de praktiserende læger. Udviklingen i forekomsten af resistente bakterier i mennesker, er nærmere beskrevet i pressemeddelelsen: Stadig flere alvorlige infektioner med VRE.
På websitet er også et faktaark om antibiotikaresistens.
Opgørelser i vægt eller antal behandlinger
Det er muligt at opgøre antibiotikaforbruget på flere måder. I DANMAP sker det på to måder: Dels i hvor mange kilo aktivt stof, danske dyr har fået i løbet af et år, dels i hvor mange dyr, der på en given dag har fået en antibiotikabehandling.
Udsving i antibiotikaforbruget opgjort i kilo aktivt stof giver et overordnet indtryk af, om forbruget af antibiotika stiger eller falder over tid.
Udviklingen af resistens har medført nye anbefalinger vedr. valg af antibiotika til behandling af dyr. Da forskellige antibiotikatyper har forskellig vægt, betyder et skift til en ’tungere’ antibiotikatype en stigning i kg aktivt stof, selv om det samtidig kan betyde, at antallet af behandlinger falder.
For eksempel begyndte man i 2017 at udskifte colistin med neomycin til behandling af svin. En behandling med neomycin vejer cirka fem gange så meget som en behandling med colistin. Derfor vil en udskiftning af colistin med neomycin bevirke, at forbruget målt i kilo aktivt stof stiger, selvom antallet af behandlinger falder.