Fødevaresystemets robusthed er en kompleks balancegang
Spørgsmålet om, hvordan fødevaresystemet kan tilpasses de globale klimaændringer, er et centralt emne ved ILSI Symposium, som finder sted den 27. november 2024 på DTU Lyngby Campus med DTU Skylab som medvært. Seniorforsker Sara Monteiro Pires fra DTU Fødevareinstituttet vil moderere et indslag om fødevaresystemets robusthed under den internationale konference.
Foto: Colourbox
tirsdag 24 september 2024
Lene Hundborg Koss
Der er et presserende behov for at forandre fødevaresystemet og forbedre både sundhed og klima på en måde, der også er retfærdig. Fødevarer skal være sunde, velsmagende og tilgængelige for alle. Ingen lande er fuldstændig fødevaresikre, og pandemier, konflikter og klimaforandringer har afsløret fødevaresystemets sårbarhed over for chok. Det er emner, som har fokus på ILSI Europe Annual Symposium (IEAS), som holdes den 27. november 2024 på DTU i Kgs. Lyngby, hvor eksperter fra hele verden samles under temaet: "Nourishing Resilience: Adapting to Global Changes and the Future Food Landscape."
På konferencen kan du deltage i et indslag om fødevaresystemets robusthed fra 14:00 til 15:30 “Redefining Resilience: Innovations for a Sustainable Food Future”. Katherine Richardson fra Københavns Universitet, og Olivier Jolliet fra DTU Sustain vil tale om veje, der kan føre til sunde og bæredygtige fødevaresystemer. Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi, arbejder bl.a. med planetære grænser, mens professor i kvalitativ vurdering af bæredygtighed Olivier Jolliet arbejder med livscyklusanalyse og påvirkningsmodeller.
Hvad sker der, hvis vi erstatter al oksekød med bælgfrugter?
Seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Sara Monteiro Pires, vil moderere indslaget. Sara Pires er fra Forskningsgruppen for Helhedsvurderinger, som udvikler og forfiner modeller til at vurdere risici og fordele ved forskellige typer fødevarer og kostprogrammer. Hun er ekspert inden for fødevaresikkerhed, folkesundhed og epidemiologi, og hendes nyeste forskning viser, at øget forbrug af plantebaserede fødevarer vil have en betydelig indvirkning på både folkesundheden og klimaet, men det kan også have negative effekter, for eksempel på fødevareproducenternes indtjening.
"Hvis vi som forbrugere erstattede alt oksekød med bælgfrugter, ville vi se en markant reduktion i alvorlige sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Miljøet ville få stor gavn, da bælgfrugter kræver langt færre ressourcer end oksekød og udleder betydeligt færre drivhusgasser. Men det vil også føre til en økonomisk nedgang for landbrugssektoren, medmindre vi understøtter den omfattende produktionsomstilling, som landbruget så skal gennemgå," siger Sara Monteiro Pires.
Denne balance mellem klima, sundhed og økonomi er nøglefaktorer i forhold til fødevaresystemets robusthed. Nu har du chancen for at lære mere.
