Præsentationer fra seminar om grænseværdier

torsdag 21 feb 13
|

Kontakt

Morten Poulsen
Forskningsgruppeleder, Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
35 88 76 06

DTU Fødevareinstituttet var den 31. januar 2013 vært for et seminar om grænseværdier i fødevarer. Seminaret havde fokus på forskellige typer grænseværdier, om det er farligt, hvis grænseværdien for et kemisk stof er overskrevet, hvordan en grænseværdi bliver fastsat, og hvilken rolle grænseværdier spiller for vores opfattelse af mad og risiko. Det er nu muligt at downloade præsentationerne fra seminaret.

På DTU Fødevareinstituttets seminar om grænseværdier den 31. januar 2013 åbnede forskningsleder Morten Poulsen fra DTU Fødevareinstituttet seminaret med at forklare forskellene mellem de forskellige typer af grænseværdier for fødevarer. Seniorrådgiver Max Hansen fra DTU Fødevareinstituttet talte om baggrunden for at kunne fastsætte en øvre sundhedsmæssigt baseret grænse for hvor meget, vi kan acceptere, at mennesker indtager af et givent kemisk stof.

Seniorrådgiver Annette Petersen fra DTU Fødevareinstituttet kom ind på, hvordan EU’s grænseværdier bliver fastsat, hvordan risikoen vurderes ud fra de fastsatte maksimal grænseværdier, og hvorfor det ikke nødvendigvis er et sundhedsmæssigt problem, at grænsen bliver overskredet. Forskningsleder Charlotte Bernhard Madsen fra DTU Fødevareinstituttet fortalte om, hvordan det er muligt at sætte grænser for fødevareallergener, og hvilke problemer der er forbundet med det.

Civilingeniør Gudrun Hilbert fra Fødevarestyrelsen forklarede om overvejelser og databehov når grænseværdier for kemiske forureninger i fødevarer skal fastsættes, og om fordele og ulemper ved grænseværdier. Jesper Lassen fra Københavns Universitet rundede af med at fortælle om befolkningens opfattelse af mad og risiko, og hvordan risikoopfattelsen har indflydelse på forståelse af grænseværdier.                               

Download præsentationerne: 
Forskningsleder Morten Poulsen, DTU Fødevareinstituttet (pdf) 
Seniorrådgiver Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet (pdf) 
Seniorrådgiver Annette Petersen, DTU Fødevareinstituttet (pdf) 
Forskningsleder Charlotte Bernhard Madsen, DTU Fødevareinstituttet (pdf) 
Civilingeniør Gudrun Hilbert, Fødevarestyrelsen (pdf) 
Lektor i fødevaresociologi Jesper Lassen, DTU Fødevareinstituttet (pdf)

Se handout (pdf) med nyttige forklaringer og ordliste.
https://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=5de8bfd5-0989-423e-a5bf-61d9fe1c63de
17 NOVEMBER 2019