Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Invitation til seminar om den nye ICH M7-guideline

Sundhedsteknologi

DTU Fødevareinstituttet, Saxocon og Leadscope, Inc., afholder seminar om den nye ICH M7-guideline til vurdering og kontrol af DNA-reaktive, mutagene urenheder i lægemidler med det formål at begrænse potentielle risici for kræft i mennesker. Seminaret bliver afholdt på DTU Fødevareinstituttet den 23. april 2014.

DTU Fødevareinstituttet inviterer til seminar med fokus på udkastet til den nye ICH-guideline, ICH M7, den 23. april 2014. Den nye ICH M7-guideline er udarbejdet af samarbejdsorganisationen ICH, International Conference on Harmonisation of Technical Requirements for Registration of Pharmaceuticals for Human Use. Guidelinen forventes at gøre det muligt for virksomheder i farmabranchen at få godkendt urenheder i lægemidler ved hjælp af SAR-ekspertsystemer og statistiske QSAR-computermodeller. DTU Fødevareinstituttet har i mange år arbejdet med at udvikle og anvende QSAR-modeller til vurdering af kemiske stoffer.

Formålet med seminaret er at give deltagerne indsigt og viden om:
  • det indhold, og de processer og strategier, som er nødvendige for at understøtte dokumentationen i ICH M7 guidelinen
  • hvordan ekspert regelbaseret og statistisk baserede in silico-modeller fungerer
  • hvordan man kan generere og bruge resultaterne fra forskellige in silico-systemer
  • hvilke værktøjer, der er tilgængelige til at understøtte en kemisk og biologisk fortolkning af resultaterne
  • erfaringer med udvikling og anvendelse af QSAR-modellering til vurdering af af kemiske stoffer i regulatorisk sammenhæng
  •  

     

    Seminaret afholdes i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Saxocon og Leadscope. Saxocon er en ny biotekvirksomhed, der tilbyder virksomheder at få direkte adgang til DTU Fødevareinstituttets QSAR-modeller, der ved hjælp at computersimulering kan forudsige mulige skadelige virkninger af kemiske stoffer. Leadscope er leverandør af QSAR-modelleringssoftware og arbejder tæt sammen med FDA.

    Der vil være faglige indlæg fra:   
  • Dr. Daniel Benz, tidligere seniortoksikolog ved US FDA afdeling for Drug Safety Research
  • Dr. Glenn Myatt, CSO Leadscope, Inc.
  • Specialkonsulent Eva Bay Wedebye, DTU Fødevareinstituttet
  • Projektforsker Nikolai Georgiev Nikolov, DTU Fødevareinstituttet
  •  

    Program

    Se program og invitation (pdf) for mere information.

    Programmet er opdateret den 21. marts 2014

    Sted

    DTU Fødevareinstituttet
    Mørkhøj Bygade 19
    Laden
    2860 Søborg

    Tilmelding

    Det er gratis at deltage i seminaret. Der er et No Show-gebyr på 100 euro.

    Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 16. april 2014.

    Tilmeld arrangement

    Kontakt

    For faglig information: Direktør Martin Friis-Mikkkelsen, Saxocon, mfm@saxocon.com, tlf. 40 11 20 27

    For praktisk information: Sekretær Kirsten Becker Hansen, kirha@food.dtu.dk, tlf. 40 19 14 72