Campylobacter er den fødevarebårne bakterie, der bidrager mest til sygdomsbyrden i Danmark. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som for første gang rangordner tre forskellige fødevarebårne bakterier ud fra, hvad sygdomsbyrden indebærer for samfundet som helhed. Undersøgelsen giver myndigheder og politikere et solidt videnskabeligt grundlag til at prioritere tiltag, der kan øge fødevaresikkerheden og mindske de helbredsmæssige konsekvenser ved infektion med en af de tre bakterier.
Selv i lande som Danmark med robuste og gode overvågningssystemer på sygdomsområdet er det ukendt, hvor mange mennesker der får en fødevarebåren sygdom. Det skyldes dels, at danskere – ganske som folk verden over – ikke nødvendigvis går til lægen, når de får dårlig mave, og dels at laboratorieundersøgelser ikke altid identificerer de bakterier, som gør folk syge. Sygdommene bliver dermed ikke altid registreret og indgår derfor ikke i den officielle statistik. Deres sande betydning er således undervurderet.
Beregning af den reelle sygdomsbyrde
"Resultaterne kan understøtte beslutninger om, hvor der bedst kan sættes ind, for at så få som muligt bliver syge af den mad, de spiser."
For første gang i Danmark har forskere ved DTU Fødevareinstituttet sammen med kolleger fra Statens Serum Institut beregnet den reelle sygdomsbyrde fra infektioner forårsaget af fødevarebåren salmonella, campylobacter og verotoksinproducerende escherichia coli (VTEC). Forskerne har i udregningerne korrigeret for underrapportering og underdiagnosticering, og har derved fået tal på hvor mange mennesker, der faktisk bliver syge af de tre bakterier.
Sygdomsbyrden angives i enheden DALY, som står for disability adjusted life years eller sygdomsjusterede leveår. DALY er et mål for, hvor mange leveår den samlede danske befolkning mister, når mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge af sygdom – i dette tilfælde fødevarebårne infektioner.
”Vores beregninger giver myndighederne sammenlignelige og dermed bedre mål for den samfundsmæssige betydning af forskellige sygdomme. Resultaterne kan understøtte beslutninger om, hvor der bedst kan sættes ind, for at så få som muligt bliver syge af den mad, de spiser,” siger seniorforsker Sara Pires fra DTU Fødevareinstituttet.
Sygdomsbyrden højst for campylobacter
Undersøgelsen er baseret på overvågningsdata fra 2012. Beregningerne estimerer, at for hvert rapporteret salmonellatilfælde blev syv sygdomstilfælde ikke rapporteret. For campylobacterinfektioner er vurderingen, at 1 ud af 12 tilfælde blev rapporteret, mens tallene for VTEC infektioner er 1 ud af 31 tilfælde. Det betyder, at det reelle antal syge i 2012 er vurderet til 8.386 for salmonella, 44.736 for campylobacter og 5.890 for VTEC.
Den samlede sygdomsbyrde var højest for campylobacter med 1.593 DALY, efterfulgt af salmonella (389 DALY) og VTEC (113 DALY). For både campylobacter- og salmonellainfektioner bidrog følge-sygdommen irritabel tyktarm mest til den totale sygdomsbyrde, mens det for VTEC var nyresvigt.
Størst campylobacter sygdomsbyrde fra slagtekyllinger
Med data fra smittekilderegnskabet for salmonella og campylobacter har forskerne anslået, hvilke smittekilder der bidrager mest til den samlede sygdomsbyrde for de to infektioner.
For campylobacterinfektioner var 38% af det samlede antal DALY forbundet med udlandsrejser, mens den væsentligste kilde til sygdomsbyrden i Danmark var slagtekyllinger – enten fra direkte indtag af kyllingekød eller fra miljøsmitte.
”Der kan således være en væsentlig samfundsgevinst i form af færre sygedage og sundhedsomkostninger ved at sætte fokuseret ind for at minimere smitten med campylobacter i slagtekyllinger,” forklarer Sara Pires.
Læs mere
Undersøgelsens resultater er præsenteret i rapporten: Burden of disease of foodborne pathogens in Denmark (pdf). Rapporten er blevet til i samarbejde med Statens Serum Institut, WHO og Hollands National Institute for Public Health and Environment.
DTU Fødevareinstituttet planlægger at beregne sygdomsbyrden for andre fødevarebårne sygdomme, hvilket vil bidrage til et mere komplet billede af de fødevarebårne sygdommes betydning for folkesundheden. Næste skridt vil være at integrere estimater for sygdomsbyrde med økonomiske analyser og dermed beregne de totale omkostninger ved fødevarebårne sygdomme i Danmark.
Læs mere om DTU Fødevareinstituttets forskning i sygdomsbyrden på instituttets website
Læs også pressemeddelelsen fra den 25. september 2014: Universel målestok til at vurdere og prioritere risici.