En kost baseret på de 8 kostråd kan klimaoptimeres væsentligt ved et bevidst fødevareforbrug. Hvis danskerne undgår at overspise, begrænser madspildet, nedsætter kødforbruget og spiser årstidens grove grøntsager, kan det lette CO2-belastningen. Det peger en ny undersøgelse på, som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Århus Universitet og DTU Management.
DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med Århus Universitet og DTU Management vurderet, hvilke ændringer i den danske kost, som kan mindske klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, når kosten samtidig skal være sund og leve op til de Nordiske Næringsstofanbefalinger og de 8 kostråd.
Klimaoptimeret kost
Den nuværende danske gennemsnitskost er ikke mere klimabelastende end en kost, der følger kostrådene. Men selv om danskerne følger kostrådene, er der plads til klimamæssige forbedringer. Vælger danskerne de mindst klimabelastende fødevarer som årstidens grove grøntsager og frugt samt spiser mindre rødt kød, kan det reducere CO2-belastningen betydeligt. Undgår danskerne at overspise, er det desuden gavnligt for klimaet, fordi der skal produceres mindre mængder fødevarer, og samtidig forebygges fedme. Et mindre madspild i husholdningerne vil også gavne klimaet.
”En klimaoptimereret kost er ikke kun er godt for miljøet. Det er også en sundere kost, end den danskerne spiser i dag. Frugt, grønt, kornprodukter og kartofler, som ifølge kostrådene bør udgøre den største del af kosten, giver en lav klimabelastning, mens kød og ost ligger højt”, siger souschef Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.
Behov for flere undersøgelser
I undersøgelsen indgår beregninger af, hvad klimabelastningen er, hvis danskerne spiser efter kostrådene, og hvad det kræver, hvis danskerne udover at følge kostrådene også vil begrænse klimabelastningen. Beregningerne er baseret på de nyeste data over, hvad danskerne spiser. Undersøgelsen er foretaget på klimabelastningen fra fødevarer i hele kæden fra jord-til-bord, fra råstofproduktion og forarbejdning og inkluderer fødevarespild. Beregningerne for klimaoptimering er foretaget inden for tre fødevaregrupper: Kød, frugt og grønt.
”Vi er nået et stykke af vejen, men der er stadig brug for flere data for eksempel på økologiske fødevarer. Økologiske fødevarer udleder ikke nødvendigvis mindre CO2, da økologisk landbrug giver et mindre udbytte pr hektar. Til gengæld kan økologiske fødevarer have gavnlige effekter på andre miljøparametre”, siger bromatolog Anne Vibeke Thorsen fra DTU Fødevareinstituttet.
”Undersøgelsen peger også på, at udviklingen i produktions- og transportmetoder betyder, at klimabelastningen på forskellige produkter hurtigt kan ændre sig. Derfor vil der løbende være behov for nye og mere dybdegående data og beregninger”, fortsætter Anne Vibeke Thorsen.
Læs mere
Læs hele rapporten: Klimaorienterede kostråd (pdf).
DTU Fødevareinstituttet har haft det overordnede ansvar for at lave undersøgelsen, som er baseret på den videnskabelige litteratur på området og er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen.
Kontakt
Bromatolog, ph.d. Anne Vibeke Thorsen, , tlf. 35 88 75 10
Souschef Ellen Trolle,
, tlf. 35 88 74 21