Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Tilbud om erhvervspraktik for folkeskoleelever

fredag 10 jan 14
|

Vedr. program og fagligt indhold

Kommunikationsmedarbejder
Gitte Frandsen
giin@food.dtu.dk
tlf. 51 80 15 07

Vedr. tilmelding og praktiske forhold

UU København
Administrativ medarbejder
Eva M. Laursen
bi2n@buf.kk.dk
tlf. 39 17 07 09

DTU Fødevareinstituttet tilbyder for første gang en uges erhvervspraktik for folkeskoleelever i uge 9. Praktikken henvender sig til elever, som er interesseret i naturvidenskab, har lyst at udføre praktiske forsøg i laboratoriet og lære mere om fødevarer og ernæring. Under praktikken vil eleverne møde forskere, rådgivere, dyrepassere og laboranter og opleve, hvordan deres arbejde er.

Der er desværre ikke flere ledige pladser til den kommende erhvervspraktik i uge 9. Efter sommerferien bliver det muligt at melde sig til efterårets erhvervspraktik. 

I uge 9 tilbyder DTU Fødevareinstituttet for første gang erhvervspraktik for folkeskoleelever fra 8.-10. klasse. Eleverne kommer i løbet af ugen rundt i instituttets afdelinger, hvor ansatte med forskellig faglig baggrund fortæller om deres forskning og rådgivning til myndigheder. 

De kommer til at udføre praktiske forsøg i laboratoriet og regne på resultaterne, finde ud af, hvor sund deres kost er og være detektiver og opklare et sygdomsudbrud, som stammer fra fødevarer. Under praktikken hører de også mere om, hvordan forskere kan bruge computermodeller til at finde ud af, hvilke skadelige effekter et stof har og lærer om, hvordan instituttet arbejder med at udvikle nye teknologier til at forarbejde fødevarer.

Tid  

DTU Fødevareinstituttet tager fremover imod 12 erhvervspraktikanter fra 8.–10. klasse to gange om året i uge 9 og en uge om efteråret. Efter sommerferien bliver det muligt at melde sig til efterårets erhvervspraktik. 

Sted

Praktikopholdet foregår på de første 4 dage i DTU Fødevareinstituttet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Den sidste dag foregår i DTU Fødevareinstituttet, DTU Lyngby Campus, Søltofts Plads, 2800 Kgs. Lyngby.

Læs mere

Find mere information om praktikken og se programmet (pdf).

Ændringer i programmet kan forekomme. Læs også en uddybende beskrivelse af de forskellige fagområders bidrag.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/sundhedsfremmende-stoffer/Nyhed?id=%7B786A0491-26B1-4B4C-9E27-68A83A952408%7D
7 DECEMBER 2019