Hvad indebærer det at deltage?

OnePlate Tidslinje
Forsøgets tidslinje

Forsøget strækker sig i alt over 10 uger

- hvoraf 6 af ugerne er interventionsuger.

Forsøget har to forsøgsgrupper: interventions- og kontrolgruppen - og fordeling hertil afgøres ved tilfældig lodtræning. Familier i interventionsgruppen skal spise ud fra OnePlate-konceptet, som er en planterig og økologisk kost, og de vil blive instrueret i dette, ved et personligt intromøde (online). Familier i kontrolgruppen skal fortsætte med at spise, som de plejer.

Forsøgets interventionsuger indebærer også at familien skal: 

  • Planlægge ugens måltider på forhånd ved at udfylde en madkalender 
  • Købe madvarer ind online på Nemlig.com (med rabat og fri fragt på max. 10 bestillinger)

Før forsøget og i slutningen af interventionsugerne skal familien desuden:

  • Deltage i et besøg på DTU Fødevareinstituttet i Lyngby (Indledende og afsluttende besøg)
  • Have foretaget kropsmålinger (højde og vægt, samt fedtprocent og taljemål hos voksne) 
  • Have foretaget en blodtryksmåling (kun voksne)
  • Have taget fastende blodprøver på Rigshospitalet (kun voksne)
  • Udfylde en 7-dages kostdagbog online
  • Opsamle tre morgenurinprøver (én voksen og et barn)
  • Besvare spørgeskema online (kun voksne) 

Se mere om varighed, tid og sted her eller læs mere i forsøgets informationsfolder.