Danmark har vist, at det er muligt at tackle problemet med antibiotikaresistens på en måde, så landbruget kan producere kød effektivt, samtidig med at antibiotika fortsat virker, når syge mennesker skal behandles. Det fremgår af en amerikansk artikel i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives, som sætter fokus på, hvordan DTU Fødevareinstituttets forskere i samarbejde med Fødevarestyrelsen og industri har bidraget til Danmarks systematiske og videnskabelige strategi til bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Lige siden pencillin blev opfundet, har antibiotika været lægers vigtigste våben i kampen mod bakterieinfektioner hos både mennesker og dyr. Pencillin og andre typer af antibiotika kan dog ved gentagen brug i mennesker og dyr miste deres virkning, fordi bakterierne udvikler resistens overfor stofferne, hvilket kan gøre det sværere – eller umuligt – at behandle infektioner. WHO har udråbt antibiotikaresistens som en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed.
Danmarks videnskabelige tilgang
Danmark har gennem de sidste to årtier arbejdet målrettet på at kontrollere landbrugets brug af antibiotika for at afværge problemer med udvikling af resistente bakterier.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives skrevet af en amerikansk videnskabsjournalist, forklarer direktør ved DTU Fødevareinstituttet Jørgen Schlundt, at indsatsen har været en succes, fordi den bygger på et solidt videnskabeligt fundament, samt dristige politiske tiltag. Der ligger forskningsresultater og overvågningsdata til grund for 90’ernes danske forbud mod brug af antibiotiske vækstfremmere i opdræt af fødevareproducerende dyr og regler for brug af antibiotika til husdyr. Et forbud mod vækstfremmere der, netop pga de solide data, blev indført i hele EU i 2006.
Nødvendigt med internationale regler
Artiklen sætter også fokus på DTU Fødevareinstituttets forskning, der viser nødvendigheden af at have internationale standarder for brugen af antibiotika i fødevareproduktion. Ellers kan problemer med resistens i et land skabe problemer ud over landets grænser.
Eksempelvis er ESBL-bakterier, der er resistente mod antibiotika af typen cefalosporiner, fundet i kyllinger, som er opdrættet i Danmark, hvor man ikke bruger præparatet. De resistente bakterier er sporet tilbage gennem to generationer til fjerkræ, der var importeret fra udlandet. Disse bedsteforældre-fugle blev tidligt i livet i udlandet behandlet med cefalosporiner og de bakterier, der udviklede resistens, blev derefter overført fra generation til generation.
Læs mere
Se artiklen, som er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives: Reduced antibiotic use in livestock. How Denmark tackled resistance.
Læs også DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelser fra den 30. juni 2014: Dansk indsats mod antibiotikaresistens inspirerer i USA’s kongres, fra den 26. marts 2014: Dansk indsats mod antibiotikaresistens kortlagt og fra den 7. marts 2012: Danmark er frontløber i kampen mod resistens.