Photo: Colourbox.com

Antibiotikabehandling øger risiko for infektion med resistente bakterier

onsdag 09 apr 14

Kontakt

Maike Koningstein
Ph.d.
maike@koningstein.nl
tel. 0031 652 037 140

Mennesker, der er blevet behandlet med antibiotika, har en øget risiko for efterfølgende at blive smittet med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter. En tidligere antibiotikabehandling kan også gøre sygdomsforløbet alvorligere med en øget sandsynlighed for, at den syge kommer på sygehuset. Det viser resultaterne af et ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Problemet med antibiotikaresistens som følge af antibiotikabrug i husdyrproduktion er velbeskrevet. Maike Koningsteins ph.d.-projekt fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut er et af de få studier, der har vurderet sammenhængen mellem antibiotikabehandling hos mennesker og konsekvenser ved infektion med resistente bakterier.

Brug antibiotika med omtanke
"... hvis forbruget af visse typer antibiotika til mennesker stiger, vil antallet af infektioner med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter sandsynligvis også stige. Resultaterne understreger endnu engang, hvor afgørende vigtig mådeholden brug af antibiotika er."

Studiet viste, at der i op til et år efter behandling med visse typer af bredspektrede antibiotika var en øget risiko for at få en salmonella- eller campylobacterinfektion. Risikoen blev yderligere forøget, hvis bakterien var resistent overfor den type antibiotika, der blev brugt til at behandle den tidligere infektion. Sammenhængen var størst, hvis det ordinerede antibiotikum tilhørte gruppen fluorokinoloner. I værste fald var risikoen for at få en infektion med fluorokinolon-resistente salmonellabakterier syv gange højere for folk, der var blevet behandlet med samme stof end for folk, der ikke havde været i behandling.

”Af resultaterne kan vi udlede, at hvis forbruget af visse typer antibiotika til mennesker stiger, vil antallet af infektioner med antibiotikaresistente salmonella og campylobacter sandsynligvis også stige. Resultaterne understreger endnu engang, hvor afgørende vigtig mådeholden brug af antibiotika er,” siger ph.d. Maike Koningstein.

Forstyrret tarmflora er en del af årsagen

En antibiotikakur skaber ubalance i tarmfloraen ved at ødelægge den beskyttende effekt af tarmens normale bakteriesammensætning – uanset om den sygdomsfremkaldende bakterie er resistent eller ej. Hvis bakterien tillige er resistent overfor den type antibiotika, som personen bliver behandlet med, sker der yderligere det, at bakterier, der er følsomme overfor medicinen, bliver slået ihjel, hvilket skaber plads, hvor de resistente bakterier kan gro. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for patienten.

”En sund tarmflora har overordentlig stor betydning for kroppens evne til at bekæmpe sygdom, og forstyrrelser i tarmfloraen er blevet forbundet med forskellige kroniske sygdomme såsom inflammatoriske tarmsygdomme. Også derfor bør unødvendig behandling med antibiotika undgås,” tilføjer ph.d. Maike Koningstein.

Patienter havde større sandsynlighed for at få mavesmerter og kvalme, og ende på sygehuset, hvis de var smittet med en antibiotikaresistent salmonella end med en antibiotikafølsom salmonella. Det kan netop være den ændrede sammensætning af tarmfloraen, der gjorde, at infektionen fik et alvorligere forløb. Det kan også skyldes, at disse patienter generelt var mere modtagelige for infektioner på grund af et nedsat immunforsvar – fx forårsaget af en anden sygdom, der medførte, at patienterne blev behandlet med antibiotika.

Læs mere

Se Maike Koningsteins ph.d.-afhandling: The interaction between human antimicrobial use and the risk of foodborne zoonotic bacteria (pdf).

Salmonella- og campylobacterbakterier forårsager de fleste fødevarebårne bakterieinfektioner i Danmark og på verdensplan. I Danmark blev 22.609 salmonellatilfælde diagnosticeret fra 1997 til 2005 og 31.699 campylobactertilfælde fra 1999 til 2005. Alle tilfælde er inkluderet i studiet. Data fra cirka 10 gange så mange kontrolpersoner – altså personer uden infektion – indgår også i studiet. Endvidere er 150 personer, som har haft en salmonellainfektion, interviewet.

Læs også den seneste pressemeddelelse fra DANMAP-overvågningen om antibiotikaforbrug i Danmark: Mindre antibiotika til mennesker – mere til dyr.

FAKTA

Resistens er bakteriers forsvar mod antibiotika. Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Bredspektrede antibiotika

Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige bakterier som fx bakterierne i tarmen (tarmflora). Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

http://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=8E00688C-E47F-4BB4-BB6E-4C4723950104
20 OKTOBER 2017