Blandet slik. Foto: Colourbox.dk

Ikke så meget skal til at nedsætte forbruget af det søde hos børnefamilier

onsdag 08 jun 22

Kontakt

Anja Pia Biltoft-Jensen
Seniorforsker, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 25

Om Er du for sød?

  • Nordea-fonden har støttet ’Er du for sød?’-projektet med 12 mio. kroner, hvor der er udviklet nye undervisningsmaterialer og tommelfingerregler for børns indtagelse af søde sager
  • Materialet er testet blandt 95 børnefamilier og 58 kontrolfamilier i Hvidovre Kommune
  • DTU Fødevareinstituttet har samarbejdet med sundheds- og tandplejen i Hvidovre Kommune, spiludviklerfirmaet Serious Games Interactive og kommunikationsbureauet FRIDAY i projektet. 

Se mere på erduforsød.dk.

DTU Fødevareinstituttet har med støtte fra Nordea-fonden udviklet materialer, strategier og budskaber, der kan hjælpe børnefamilier med at nedsætte forbruget af det søde og skabe en sundere hyggekultur. Materialerne er afprøvet i Hvidovre Kommune i samarbejde med Sundhedsplejen i skoleåret 2020-2021 med lovende resultater på trods af en corona-pandemi med meget hjemmehygge. 

Danskerne har gennem flere år fastholdt sit verdensmesterskab i indkøb af slik, samtidig med at indtaget af søde drikke er meget højt. Forbruget af slik og chokolade er endda steget med lidt over et kg. om året pr. indbygger, ligesom forbruget af søde drikke er steget med 8 liter om året i 2020-2021 Det er problematisk i forhold til både sundhed, vægt og tænder. 

Det høje forbrug er baggrunden for, at DTU Fødevareinstituttet og en række partnere, med støtte fra Nordea-fonden, har udviklet forskellige materialer, der kan hjælpe børnefamilierne med at balancere det søde med det sunde. Sundhedsplejerskerne hjalp børnefamilierne i gang med at få en sundere hyggekultur via sundhedssamtalerne, som de gennemfører med forældre og børn i 0. klasse. Til at gennemføre sundhedssamtalerne blev nyt undervisningsmateriale og samtaleark udviklet. 

Indsatsen virker – men der er stadig plads til forbedring
Indsatsen er afprøvet blandt 95 børn og deres familier. Ved sundhedssamtalen med sundhedsplejersken fik de vejledning på baggrund af en registrering i en såkaldt ”SØD-måler” for det enkelte barn. Familierne fik også udleveret en ‟SØD-kasse” med en portionsplade, en inspirationsbog, en højtlæsningsbog om tandsundhed, en app med et digitalt læringsunivers, et kortspil og adgang til en facebookgruppe, hvor de kunne udveksle erfaringer. Familierne blev sammenlignet med en kontrolgruppe med 58 børn, der fik en sundhedssamtale uden særlig fokus på det søde. Alle familier registrerede børnenes kost i løbet af en uge både i starten og i slutningen af projektet.

Undersøgelsen viser, at børnene i familieafprøvningen havde et 13%lavere forbrug af søde sager og søde drikke efter afprøvningen. Samtidig svarede fire ud af ti forældre, at hjemmeskoleundervisningen havde resulteret i et øget forbrug af søde sager og søde drikke, så corona-pandemien har gjort det ekstra udfordrende at gennemføre afprøvningen. Efter afprøvningen lå gennemsnitsindtaget på næsten 14 portioner om ugen, hvor det før afprøvningen lå på ca. 17 portioner om ugen. Maksimumgrænsen lyder på 4-5 portioner om ugen for målgruppen. Så der er stadig et stykke vej til, at familierne holder sig inden for maksimumsgrænserne for søde sager og søde drikke i kosten.

‟Vi så, at det primært var den halvdel af børnene med det højeste forbrug ved starten af interventionen, der reducerede deres indtag, mens børn med et lavere forbrug ikke reducerede deres indtag i samme omfang. Det er positivt, at indsatsen især kan hjælpe dem med de høje indtag,” siger ph.d.-studerende Sidse Marie Sidenius Bestle fra DTU Fødevareinstituttet. 

Hvornår er det for meget? 
Familierne fortæller i evalueringen af projektet, at det ud over viden om maksimumgrænserne var nyt og nyttigt at få nogle konkrete rettesnore for, hvad der skal regnes med som søde sager, og hvordan det kan forvaltes i praksis. 

‟Nogle vaner var nemmere at ændre på end andre, f.eks. at skære ned på kiks og müslibarer i hverdagen. Andet var sværere, fordi det søde er med til at ‘skabe hygge’ og familietid. Vi bruger slik og søde sager, når vi skal fejre noget, og når det er fredag, og vi skal hygge os”, fortæller projektkoordinator for ‘Er du for sød?’-projektet, postdoc Bodil Just Christensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Det er især familiens vaner i hjemmet, forskerne gerne har villet skubbe til med dette projekt blandt andet ved at komme med nogle gode ideer og strategier til, hvad man kan sætte i stedet for. Evalueringen viser også, at forældrene generelt er glade for materialerne og budskaberne. De peger på, at den positive tone, hvor der også tales i børnehøjde, har været en hjælp til at få et fælles sprog og forståelse for, hvorfor det måske kan være en god idé at skrue ned for det søde. Familierne har dog brugt materialerne forskelligt. 

Sundhedsplejerskerne spiller en nøglerolle 
Undersøgelsen peger på, at sundhedsplejerskerne spiller en nøglerolle i forhold til at nå ud til børnefamilierne. 

”Det har helt klart kvalificeret sundhedssamtalen med børnefamilierne at bruge materialerne fra Er du for sød? Så er det ikke længere sundhedsplejerskens vurdering, men resultater fra familiens registrering af barnets indtag af søde sager, man taler ud fra. Vi har oplevet, at det især er råderummet for søde sager, der har været en øjenåbner for familierne. Samtalen er derfor blevet mindre løftet pegefinger og mere baseret på familiens egen opfattelse af deres hverdagsvaner”, siger Ellen Bonde-Pedersen, ledende sundhedsplejerske i Hvidovre Kommune.

‟Både sundhedsplejersker og børnetandlæger er i kontakt med samtlige danske børnefamilier i deres første leveår. De har en kolossal indflydelse, fordi de har høj troværdighed og kan bringe nye forståelser i spil og være med til at skabe en forandring ude i hjemmene, siger Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Projektet afsluttes med en konference på DTU den 8. juni 2022, hvor blandt andet hovedresultaterne fra ’Er du for sød?’ præsenteres.

8 gode råd til at ændre de søde vaner

I starten af projektet gav almindelige danskere mange hundrede tips til, hvordan der kan skrues ned for de søde sager og søde drikke. Disse tips er videreudviklet til budskaber og strategier til at gøre hverdagen og hyggen sundere.

  1. Drop depoterne – du spiser, hvad du køber
  2. Klar, parat, haps – frem med det grønne
  3. Hygge er noget, vi gør – ikke noget, vi spiser
  4. Vand til hverdag
  5. Lidt men godt
  6. Tre søde regler – hvilke vælger I?
  7. Små skåle, store glæder
  8. Du er sød nok – spis det halve

Find små film med ovenstående budskaber, tips og tricks til at ændre de søde vaner