Photo: Colourbox.com

Amning fremmer væksten af gavnlige bakterier i tarmfloraen

onsdag 07 maj 14

Kontakt

Tine Rask Licht
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 86
Den ernæringsmæssige faktor, der har størst betydning for udviklingen af et barns tarmflora, er, om barnet bliver ammet. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet. Amning fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarmflora, som er gavnlige for udviklingen af barnets immunsystem.

En række studier har vist, at ammede børn vokser lidt langsommere og er lidt slankere end børn, der får modermælkserstatning. Børn der bliver ammet har også en lidt lavere forekomst af overvægt, allergi, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme senere i livet. Ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitets kan det skyldes, at amning fremmer udviklingen af gavnlige bakterier i barnets tarmflora.

"Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmflora, som er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem."

”Vi er blevet stadig mere opmærksomme på den afgørende betydning, en sund tarmflora har for et godt immunforsvar. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, og derfor er det interessant at kortlægge, hvilken indflydelse kostfaktorer har på tarmfloraens udvikling i børns første tre leveår,” siger forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Tarmfloraens forandring i de første leveår

Undersøgelsen viser, at der sker væsentlige ændringer i tarmfloraens bakteriesammensætning fra ni til 18 måneders alderen i forbindelse med, at amning ophører og andre typer mad bliver indført. Børnenes tarmflora fortsætter dog med at udvikle sig helt frem til treårs alderen, idet den bliver stadig mere kompleks og samtidig mere stabil.

”Resultaterne er med til at understøtte formodningen om, at tarmfloraen ikke – som tidligere antaget – er stabil, allerede når et barn bliver et år gammelt. Ifølge vores undersøgelse sker der stadig vigtige ændringer helt frem til treårs alderen. Det betyder sandsynligvis at der i barneårene er et ’vindue’, hvor tarmbakterierne er mere påvirkelige af ydre faktorer, end man ser det hos voksne,” forklarer Tine Rask Licht.

Strategier til udvikling af sund tarmflora

”Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmflora, som er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem. Det kunne for eksempel være rådgivning til mødre omkring amning eller udvikling af nye typer modermælkserstatning, der kan fremme etablering af gavnlige bakterier i tarmen”, fortæller Tine Rask Licht.

Læs mere

Undersøgelsen er beskrevet i en videnskabelig artikel i Applied and Environmental Microbiology: Establishment of Intestinal Microbiota during Early Life: a Longitudinal, Explorative Study of a Large Cohort of Danish Infants.

I alt deltog 330 danske børn i den treårige undersøgelse, som blev ledet af professor Kim F. Michaelsen fra Københavns Universitet. Afføringsprøver blev indsamlet tre gange, da de deltagende børn var 9, 18 og 36 måneder. Prøverne blev undersøgt på DTU Fødevareinstituttet og brugt til at identificere bakterierne i tarmfloraen. Det er første gang forskere har anvendt nyere metoder, baseret på ’signatursekvenser’ i bakteriernes DNA, til at undersøge tarmfloraændringer hos så stor en gruppe børn i så langt et tidsrum.

http://www.food.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=0D81D7E6-D5BB-4E80-9036-03E9D54DFEDC
11 DECEMBER 2017