Næsten halvdelen af prøverne fra importeret kyllingekød indeholder ESBL-bakterier, og niveauet er for første gang næsten lige så højt i det danske kyllingekød. Derimod er forekomsten i danske svin faldet markant, siden landbruget stoppede med at bruge cefalosporiner til svin. Det viser tal fra årets DANMAP-rapport 2011. ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er kritisk vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker.
ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer i hele verden. ESBL-bakterier er resistente overfor de bredspektrede antibiotika, cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.
Den årlige DANMAP-rapport fra 2011 viser, at næsten hver anden prøve fra både importeret og dansk kyllingekød indeholder ESBL-bakterier. Det er markant flere end tidligere i det danske kyllingekød. Knapt hver tiende prøve fra dansk kyllingekød var positiv i 2010.
”Den høje forekomst af resistens over for cefalosporiner i kyllingekød er foruroligende, fordi der er risiko for, at bakterierne overføres med kyllingekødet til mennesker”, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.
Der er behov for flere undersøgelser for at bestemme, hvor stor en andel af humane infektioner med ESBL, der stammer fra dyr.
Særlig uønsket resistens
Forbrug af cefalosporiner bliver regnet for hovedårsagen til udviklingen af ESBL-resistens. Men cefalosporiner er ikke blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år og kan derfor ikke forklare ESBL-udviklingen i Danmark.
Fund af ESBL-bakterier i danske kyllinger kan til gengæld skyldes spredning fra importerede forældredyr, der importeres fra få producenter til hele Europa, og som inden importen er blevet behandlet med cefalosporiner. Forbruget af bredspektrede penicilliner i kyllingeproduktionen i Danmark er steget de seneste år, og det kan også være en mulig forklaring på stigningen i forekomsten af ESBL-bakterier. Generelt er antibiotikaforbruget lavt i kyllingeproduktionen.
”Så længe ESBL-bakterier kommer ind i Danmark via importerede forældredyr, bliver det svært at komme af med ESBL-bakterierne. Derfor skal der tænkes i internationale løsninger og tiltag, der begrænser spredningen og overlevelse i besætningerne. Fund i kyllingekødet viser, at bakterierne overlever gennem slagteprocessen”, siger Yvonne Agersø.
Forekomsten af ESBL i danske svin er faldet markant
Landbruget indførte i 2010 et frivilligt stop for brugen af de bredspektrede cefalosporiner til svin, hvilket har resulteret i, at forbruget til svin har været meget tæt på nul de seneste to år.
Det frivillige stop i brugen af cefalosporiner har haft en positiv indvirkning på forekomst af ESBL i både svinebesætninger og svin ved slagtning. I 78 undersøgte svinebesætninger blev ingen ESBL-bakterier fundet, mens 3,6% svin ved slagtning indeholdt ESBL-bakterier. Fundene er markant lavere end i 2010, hvor 11% af svinebesætningerne og svin ved slagtning indeholdt ESBL-bakterier.
”Det frivillige stop for brug af cephalosporiner i svineproduktionen ser ud til at have været effektivt til at reducere forekomsten af ESBL-bakterier i svinene. Det er derfor vigtigt at fastholde”, siger Yvonne Agersø.
Kontakt
DTU Fødevareinstituttet:
Seniorforsker Yvonne Agersø, yvoa@food.dtu.dk, tlf. 35 88 62 73 eller 23 65 32 55.