inSPIRe – platform for forskningsbaseret innovation og problemløsning i fødevareindustrien – inviterer til konferencen: Konkurrencekraft til dansk fødevaresektor – gennem forskningsbaseret innovation den 22. maj 2012. inSPIRe er et samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter og fødevareindustrien, som er ledet af DTU Fødevareinstituttet.
Om fem år – hvad skal der til for at sælge 30.000 procesanlæg til Kina? For at øge resurseudnyttelsen og minimere spild med 30 %? For at designe fødevarer som reducerer risikoen for diabetes? Svarerne er ikke ligetil, men på inSPIRes konference vil de stærkeste aktører inden for fødevaresektoren samles og dele viden og resultater med det formål at styrke dansk fødevaresektor på det globale marked.
inSPIRe er designet til at skabe resultater for industrien. Konferencen vil vise, hvordan det sker. Skal innovation skabe forretning, er der behov for retning og engagement. På inSPIRes konference vil entreprenører kaste lys over fødevaresektoren, og over hvorfor vi bliver nødt til at tænke strategisk, når vi taler om innovation. Hør om, hvordan universiteter, GTS-institutter og virksomheder skaber resultater og viden med inSPIRes model for innovation.
Tid
Tirsdag den 22. maj 2012, kl. 10-15.30
Sted
Glassalen ved kantinen, DTU, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Program og tilmelding
Se program og læs om tilmelding (pdf)
Tilmeldingsfrist er senest den 7. maj 2012
Pris
Partnere i inSPIRe: Gratis
Ikke-partnere: 600 kroner, eller gratis, hvis du sender en mail med to udfordringer for din virksomhed til inSPIRes Platform Manager Jakob Neimann, jnei@food.dtu.dk.
Læs mere
Find mere information om inSPIRe og om de nuværende innovationssprojekter i inSPIRe i et samarbejde mellem fødevaresektoren, GTS-institutterne og universiteterne på www.inspirefood.dk/.
Kontakt
Platform Manager Jakob Neimann, jnei@food.dtu.dk, tlf. 23 36 68 74