Jordklode på en gaffel. Foto: Colourbox.dk

Hvad vi ved - og ikke ved - om klimavenlig kost

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner
Følg de officielle kostråd, reducer madspild og skær ned på rødt kød, alkohol og søde sager. Så langt rækker den forskningsbaserede viden sig i dag til at sige, hvordan mange danskere kan gøre kosten både mere klimavenlig og sundere. Yderligere forskning er nødvendig, og DTU Fødevareinstituttet arbejder for at skabe det videnskabelige grundlag for at gøre kostrådene mere bæredygtige. 

Hvis verdenssamfundet skal nå i mål med rådene fra FN’s klimapanel, skal klimaaftrykket fra fødevareforbruget reduceres markant. Beregninger der dækker hele kosten og et godt datagrundlag er vigtige for at kunne sætte ind på alle områder – samtidig med, at menneskers ernæringsmæssige behov bliver tilgodeset.

Den videnskabelige litteratur om fødevarer og kostens klimaaftryk er derfor også nærmest eksploderet de seneste år. Mange studier fokuserer - med god grund - på kød og andre animalske produkter som mælk, ost, fisk og æg, fordi produktionen af disse fødevarer bidrager betydeligt til det samlede klimaaftryk. En ny rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, som DTU Fødevareinstituttet har bidraget til dele af, konkluderer også klart, at oksekød og andre animalske fødevarer bidrager allermest til klimaaftrykket fra fødevarer generelt. 

Kød og andre animalske fødevarer udgør dog ikke alt det, danskerne spiser og drikker. Også andre fødevarer bidrager til klimaaftrykket, herunder søde sager, søde drikke samt kaffe og alkohol. 

Diskussion om tal og metoder

Uafhængigt af datagrundlaget, de brugte beregningsmetoder og dermed varierende absolutte procentsatser, som den forvirrede forbruger kan finde i flere medier, er der ikke tvivl om, at kød og andre animalske fødevarer bidrager mest til klimaaftrykket. Der er heller ikke tvivl om, at de nævnte nydelsesmidler udgør en betydelig del af danskernes samlede kost, og at det såvel ernæringsmæssigt og klimamæssigt er en fødevaregruppe, som det giver mening at mindske indtaget af. Samtidig er der ikke tvivl om, at det er muligt at mindske klimabelastningen ved at reducere madspild.

"Som vi har set det på andre forskningsområder, forventer vi, at den videnskabelige konsensus stiger, efterhånden som flere solide forskningsresultater foreligger. Det er forskningens DNA."
Institutdirektør Christine Nellemann

”Det er ærgerligt, hvis det vi ved – og ingen næppe er uenige i – er druknet i den seneste tids skriverier i medierne, som mest af alt går på om lige den procent eller metode er den rigtige,” siger institutdirektør Christine Nellemann.

”Som det fremgår af debatten, er der ikke videnskabelig konsensus om metoder til at beregne klimaaftrykket af fødevarer, hverken i Danmark eller internationalt. I mange tilfælde savner forskerne også solide data som beregningsgrundlag og må derfor basere beregningerne på mindre perfekte data. Det er alt sammen helt almindeligt inden for forskningsfelter, hvor videnskabelige metoder er i gang med at blive udviklet. Som vi har set det på andre forskningsområder, forventer vi, at den videnskabelige konsensus stiger, efterhånden som flere solide forskningsresultater foreligger. Det er forskningens DNA,” understreger Christine Nellemann.

DTU Fødevareinstituttet har i en e-artikel fra marts præsenteret en række beregninger for at pege på, hvor det umiddelbart er relevant at sætte ind. Artiklen fortæller også, at DTU Fødevareinstituttet som del af en opgave for Fødevarestyrelsen arbejder videre med at skabe dokumentation for mere bæredygtige og sunde kostsammensætninger i en dansk kontekst.

Tværfagligt samarbejde er nødvendigt

I arbejdet med de nævnte beregninger samarbejder DTU Fødevareinstituttet med forskere fra Aarhus Universitet, som har speciale i fødevareproduktionens klimabelastning. DTU Fødevareinstituttet bidrager med solide data om voksne danskeres daglige indtag af forskellige fødevarer baseret på de nationale kostundersøgelser, og Aarhus Universitet bidrager med data for fødevarernes klimaaftryk (opgjort i CO2-ækvivalenter). 

”Samarbejde mellem forskere på tværs af fagområder er nødvendigt for at skabe forskningsbaseret viden. Det samme er samarbejde mellem forskere, fødevareerhverv og myndigheder for at sikre adgang til data og kunne sætte ind, hvor det bedst kan svare sig - både som forbruger, virksomhed og myndighed,” tilføjer Christine Nellemann.

Læs mere

Se e-artiklen fra DTU Fødevareinstituttet: På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost. E-artiklen indgår i en rådgivningsopgave for Fødevarestyrelsen.

Se også nyhed fra DCA: Nuancering af debatten om oksekøds klimabelastning.