EFSA logo

EFSA identificerer det næste årtis vigtigste forskningsbehov

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har fremlagt en liste over, hvor der er størst behov for yderligere forskning for at sikre den bedste fødevaresikkerhedslovgivning.

EFSA rådfører sig jævnligt med faglige eksperter for at afdække, hvor der er behov for ny forskning til at underbygge udformningen af lovgivning på fødevaresikkerhedsområdet.

Eksperter fra EFSA’s egen Videnskabelige Komité og dens 10 paneler samt organisationens videnskabelige medarbejdere har identificeret 43 forskningsbehov. EFSA har gennem en dialog med deltagerne ved EFSA’s videnskabelige konference i september 2018 modtaget yderligere 30 forslag.

Forslagene til forskningsprioriritererne for de næste fem til ti år har været til høring i EFSA’s interessentforum, hvorefter de er grupperet under tre temaer: 

  • Sikre fødevaresystemer – om at forbedre fødevaresikkerheden, mens industrien rykker mod alternative og bæredygtige produktionssystemer
  • Innovation i risikovurdering – om at forudse den virkning, ny viden og nye metoder har på risikovurdering i fremtiden
  • Holistisk risikovurdering – om at forstå samfundskonteksten samt levere effektfuld videnskabelig rådgivning, der både ser på risici og fordele.
Læs mere

Læs mere om forskningsprioriteterne på EFSA’s website: Food Safety Regulatory Reserach Needs 2030.

Kontakt

EFSA Media Relations Office, press@efsa.europa.dk.