Photo: Colourbox.dk

Ikke kun drøvtyggere kan spise græs

Fødevarer, fisk og landbrug Enzymer og proteiner Innovation og produktudvikling
Juicen fra græs rummer protein, som i koncentreret form er en ny ingrediens med potentiale til at blive et vigtigt alternativ til de proteiner, der især kommer fra kød. Det er en del af svaret på, hvordan DTU Fødevareinstituttet arbejder for at mætte det stigende antal munde i verden, hvor flere og flere får brug for protein på deres tallerken

Sammensætningen af verdens befolkning stiller nye krav til produktionen af fødevarer. Der bliver flere og flere af os, og mange bliver rigere og rigere og vil have en anden kost. Det betyder, at efterspørgslen på proteiner – og dermed i udgangspunktet animalske produkter – stiger. Alternative og bedre måder at producere proteiner på, som ikke belaster miljøet så meget, er samtidigt nødvendige. Her kommer græs ind i billedet. 

Græs kan smage af lakrids og peanutbutter
"Ambitionen er, at DTU Fødevareinstituttets forskning kan gøre udnyttelsen af græs rentabel. Det skal kunne konkurrere med billige produkter som f.eks. soja. Det skal være billigt at købe, give god funktionalitet i fødevarerne, og så skal det smage godt. Forestillingen er, at den danske befolkning kommer til at spise masser af græs. Et stort marked tegner sig især blandt de unge forbrugere, som jo heldigvis er meget opmærksomme på miljø og bæredygtighed."
Forskningsgruppeleder, professor Peter Ruhdal Jensen

DTU Fødevareinstituttet har sammen med AU Foulum udviklet en metode til at udvinde protein fra græs og til at omdanne græsset til en spiselig ingrediens. Den nye ingrediens har næsten samme aminosyresammensætning som soja, æg og valle, men produktion af græsproteinet belaster miljø og klima betydeligt mindre.

Det er også lykkedes DTU Fødevareinstituttet at lave produkter som proteinbarer med et græsindhold på op til 10%, uden at folk vrænger på næsen af smagen. Smagen af græs er camoufleret ved at tilsætte aromatiske ingredienser som peanutbutter, honning, ingefær og lakrids.

Ny på tallerkenen – på vej mod godkendelse hos EFSA

Næste skridt er at sikre, at græs er sikkert at spise – og dermed kan blive godkendt som fødevare af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

I det såkaldte InnoGrass-projekt står DTU Fødevareinstituttet i spidsen for at undersøge græsproteinets indhold af næringsstoffer og eventuelle uønskede stoffer som toksiner og allergener.
Målet er at få fødevaregodkendt græsproteinet, så virksomheder kan begynde at bruge det i produktionen af deres produkter.

Læs mere

Læs mere om DTU Fødevareinstituttets forskning i græs som proteinkilde i en artikel i DTU Fødevareinstituttets 60 års jubilæumsskrift: Ikke kun drøvtyggere kan spise græs.

DTU Fødevareinstituttet fejrer i år 60 års fødselsdag, da det den 5. juni 1959 blev besluttet at etablere et nationalt fødevareinstitut i Danmark. De kommende måneder vil de øvrige artikler i jubilæumsskriftet blive offentliggjort.

Se også artiklen: I frontlinjen for sund, sikker og bæredygtig mad.

DTU Fødevareinstituttet udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning

Ifølge prognoser fra FN vil verdens befolkning vokse med mere end to milliarder mennesker over de kommende årtier, så vi i 2050 er 9,7 milliarder mennesker på kloden. Samtidig vokser middelklassen, og flere flytter fra land til by. 

Det betyder, at der vil være væsentligt flere munde at mætte, og at efterspørgslen efter sunde og nemme fødevarer stiger.

FN vurderer, at der i 2050 er brug for at producere 70 % flere fødevarer end i dag for at kunne brødføde jordens befolkning. Det vil produktionen af fødevarer i sin nuværende form næppe kunne leve op til. 

Derfor har vi brug for forskning og innovation til at finde nye kilder til sunde, sikre og bedre fødevarer og fødevarekomponenter.

DTU Fødevareinstituttets vision er at gøre en forskel ved at udvikle nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning. Instituttet finder nye råvarekilder og ingredienser, vurderer deres næringsindhold og sikkerheden ved at bruge dem – og finder på måder, de teknologisk kan produceres på. 

Det skal være sundt, sikkert og helst smage godt.

 

Image: DTU Fødevareinstituttet