Laborantpraktikant - Forskningsgruppen for Fødevareallergi

tirsdag 24 sep 19

Send ansøgning

Frist 20. oktober 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Fødevareinstituttet ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi søger en laborantpraktikant til Forskningsgruppen for Fødevareallergi.

Jobbet
Vi arbejder med forskning indenfor molekylærbiologi, protein-kemi, patologi og immunologi, herunder in vitro, ex vivo og in vivo undersøgelser, til studier af de allergi- og tolerance inducerende egenskaber af fødevarer, herunder til studier af nye og forbedrede løsninger til forebyggelse og behandling af fødevareallergi. Laboratoriearbejdet omfatter fx prøveforberedelse, dyreforsøg, celledyrkning, PCR, histologi, gel-elektroforese og ELISA.

Vores forventninger til dig
 

  • Du forventer at bestå eller har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.
  • Vi forventer, at du vil være med til at gøre en indsats for sundheden i vores verden.
  • Du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og kan lide at udføre struktureret arbejde i laboratoriet.
  • Som person er du omgængelig og med et godt humør.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en grundig og alsidig virksomhedsuddannelse inden for mange metodiske områder. Du vil komme til at arbejde med mange spændende kollegaer, således at du opnår et bredt kendskab til arbejdet i det biologiske felt.  

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.

Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2020.

Arbejdsstedet er DTU, Kemitorvet Bygning 202, 2800 Kgs. Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. oktober 2019. Åbn linket ”ansøg online” og udfyld ansøgningsformularer samt vedhæft ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Du er velkommen til at kontakte laborant Dorte Korsbech på 9351 8867 eller gruppeleder Katrine Lindholm Bøgh på 3588 7092, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. 

Du kan læse mere om DTU Fødevareinstituttet og afdelingen på www.food.dtu.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.