Laborantpraktikant - Forskningsgruppen for Fødevaremikrobiologi og Hygiejne

onsdag 25 sep 19

Send ansøgning

Frist 20. oktober 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Fødevareinstituttet ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Fødevaremikrobiologi og Hygiejne søger en laborantpraktikant med interesse for mikrobiologi, mad og vand.

Forskningsgruppen har en særlig forskningserfaring inden for mikrobiologi og mikrobiologiske ændringer i fødevarer og vand. Vi undersøger ferske og let-konserverede fødevarer for at kortlægge forekomst, overlevelse og spredning af både sygdomsfremkaldende bakterier og bakterier, der fordærver fødevaren. Et vigtigt indsatsområde er udvikling af matematiske modeller, som kan forudsige vækst af mikroorganismer i fødevarer ud fra deres kemiske sammensætning. Fødevareindustrien bruger meget vand, hvis mikrobiologiske og kemiske kvalitet således bliver meget vigtig for madens kvalitet og sikkerhed. Vi forsker derfor aktivt i, hvordan forskellige slags vand, inklusiv genbrugsvand, bedst kan behandles og bruges til rengøring og fremstillingen af fødevarer. Andre forskningsområder inkluderer udvikling af nye strategier til forhindring af overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier i produktionsmiljøet.

Et lærerigt år
I din praktikperiode vil du opnå brede kompetencer inden for både mikrobiologisk og kemisk laboratoriearbejde. Du vil stifte bekendtskab med en række klassiske og avancerede metoder, heriblandt: 

  • Mikrobiologiske påvisning og identifikation (kimtal, (q)PCR, sekventering)
  • Mikrobiologisk vækst og overlevelse (Bioscreen, prædiktive modeller)
  • Kemisk analyse af fødevarer
  • HPLC analyse af mikrobielle metabolitter inkl. organiske syrer og biogene aminer
  • Analyse af vandkvalitet (mikrobiologisk, kemisk, fysisk)
  • Ekstraktion af DNA og RNA
Du vil undervejs blive tilknyttet spændende forskningsprojekter indenfor fødevaremikrobiologi, vandkvalitet, og fødevaresikkerhed.

Få en alsidig uddannelse i en dynamisk forskningsinstitution. Vi glæder os til at byde dig indenfor.

Vores forventninger til dig
 
  • Du forventer at bestå eller har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.
  • Vi forventer, at du har dit interessefelt inden for det mikrobiologiske og molekylærbiologiske arbejde.
  • Du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og kan lide at udføre struktureret arbejde i laboratoriet.
  • Som person er du omgængelig og med et godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.  

Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2020.

Arbejdsstedet er Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. oktober 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Du er velkommen til at kontakte laborant Pia Engelsmann på
pien@food.dtu.dk, professor Paw Dalgaard på pada@food.dtu.dk eller professor Lisbeth Truelstrup Hansen på litr@food.dtu.dk, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Du kan også læse mere om os på
afdelingens hjemmeside.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.