Faciliteter til dyrkning af mikroalger

DTU Fødevareinstituttet dyrker selv forskellige arter mikroalgestammer, og det giver næring til en stærk analytisk platform. I instituttets anlæg vokser ti forskellige mikroalgestammer under gode vækstbetingelser. Her kan forskerne arbejde med hele fødekæden lige fra dyrkningen til det færdige granulat.

Anlægget gør det muligt at teste, hvad der skal til for, at de forskellige typer alger får det optimale indhold af de ønskede næringsstoffer så de kan producere nye ingredienser som omega-3-fedtstoffer, pigmenter og proteiner. Målet er, at ingredienserne kan bidrage positivt til fremtidens nye fødevarer, kosmetik og lægemidler.

Faciliteterne gør det muligt at arbejde med mikroalgerne i helt lille målestok fra små reagensglas og op til store 50 liters tanke. Anlægget er skalerbart op til 4.000 liter, og DTU Fødevareinstituttet har selv udviklet et tørreanlæg til at lave mikroalgemel, som forskerne kan studere.

 

Kontakt

Charlotte Jacobsen
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
23 27 90 75
https://www.food.dtu.dk/service/om-os/faciliteter-og-infrastruktur/mikroalgeanlaeg
17 FEBRUAR 2020