Campylobacter er den hyppigste fødevarebårne bakterieinfektion i Danmark. I 2024 blev der registreret 5.546 sygdomstilfælde af campylobacter, og kyllingekød er den mest almindelige smittekilde. Det fremgår af den årlige zoonoserapport, der giver et overblik over sygdomme, som overføres til mennesker fra fødevarer og dyr.
Kylling er fortsat en stor smittekilde til campylobacterinfektioner i Danmark. Foto: Colourbox
onsdag 10 september 2025
I 2024 blev der registreret 5.546 sygdomstilfælde forårsaget af campylobacter ifølge den årlige zoonoserapport, der udgives af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut. I 2023 var der til sammenligning 5.186 tilfælde.
Der var 10 udbrud forårsaget af campylobacter, og i syv af udbruddene blev kilden sporet til kyllingekød ved hjælp af helgenomsekventering – en laboratoriemetode hvor det genetiske materiale i en bakterie kortlægges. Campylobacterhandlingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, brancheorganisationer og DTU Fødevareinstituttet, er en vigtig del af Danmarks samlede indsats for at sikre fødevaresikkerheden. Handlingsplanen, der skal reducere antallet af smittede mennesker, har et stort fokus på at nedbringe bakterier i kyllinger og på kyllingekød, som er den primære smittekilde.
”Kyllingekød er fortsat en stor smittekilde til campylobacterinfektioner i Danmark, og for at beskytte folkesundheden er det vigtigt at udvikle nye løsninger, der reducerer campylobacter betragteligt. De senere års teknologiske udvikling med bl.a. helgenomsekventering giver mulighed for hurtigere at kunne finde frem til både smittekilder og nye forebyggende metoder,” siger seniorforsker i DTU Fødevareinstituttet, Brian Lassen og fortsætter:
”Forskningen i DTU Fødevareinstituttet koncentrerer sig især om at bringe campylobacter i økologiske og udegående kyllingeflokke ned, men flere af metoderne kan også anvendes på konventionelle flokke.”
Campylobacter angribes fra flere vinkler
Som led i campylobacterhandlingsplanen gennemfører DTU Fødevareinstituttet en række forskningsprojekter, der både undersøger nye metoder til at begrænse campylobacter i produktionen og forbedre risikovurderinger. Forskningen spænder fra fodertilsætningsstoffer og køleteknologier til avancerede emballageløsninger, helgenomsekventering og maskinlæring for smitteopsporing og smittekilde-regnskab. Se de forskellige projekter under afsnittet ”Links til konkrete forskningsprojekter".
Handlingsplanen indeholder også informationsindsatser til forbrugerne.
”Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå at blive smittet med campylobacter. Husk de gode råd om køkkenhygiejne – især er det vigtigt at håndtere råt kød helt adskilt fra spiseklare madvarer, og at gennemstege kyllingekødet,” siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Sørine Quaade Møller.
National sekvensbaseret overvågning
Statens Serum Institut (SSI) og Fødevarestyrelsen har i flere år anvendt helgenomsekventering i den nationale overvågning. Herudover har DTU Fødevareinstituttet brugt helgenomsekventering til bl.a. at lave smittekilderegnskab. Alt sammen har det bidraget til en styrket forståelse af campylobacter i fjerkræproduktion ved integreret brug af sekvensdata. I 2024 videreudviklede SSI en metode, som gør det muligt at påvise og typebestemme campylobacter direkte i prøver uden forudgående dyrkning.
”Den eksisterende overvågning med helgenomsekventering og sammenligning af typer i patienter og fødevarer er helt essentiel for at finde hurtigt frem til smittekilder. Anvendelse af nyudviklede sekvensbaserede metoder har stort potentiale til at få etableret et bedre overblik over spredning af campylobactertyper i kyllingeproduktionen,” siger forsker Katrine G. Joensen fra Statens Serum Institut.
Links til konkrete forskningsprojekter
OutCampy – identificerede fodertilsætningsstoffer, der kan reducere bakterieniveauer. SafeChicken – testede bl.a. biokul, organiske syrer og IceGun-teknologi med dokumenteret effekt. CampTau – indsamlede data til bedre risikomodeller og undersøgte modificeret atmosfæreemballage (MAP). DiSCoVer – internationalt projekt, der brugte maskinlæring til at kortlægge smittekilder; danske kyllinger er fortsat en væsentlig faktor. WGS-studier (helgenomsekventering) – kortlagde diversiteten af campylobactertyper i slagtekyllingeproduktioner (2020-2021).
porA-metoden (2024) – ny genetisk metode til hurtigere og mere præcis påvisning og typning af campylobacter direkte i prøver.
Læs mere
Zoonoserapporten ”Annual Report on Zoonoses” er udgivet af DTU Fødevareinstituttet og udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. De tre organisationer indgår i Den Centrale Udbrudsgruppe og står i fællesskab for at efterforske fødevarebårne sygdomsudbrud.
Se hele rapporten. Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at skrive til food@food.dtu.dk.
