Photo: Colourbox.com

Kursus i hygiejnisk design med fokus på fødevareproduktion

Fødevareproduktion Fødevareteknologi

Invester i de rigtige maskiner og det rigtige udstyr. Kom og hør om, hvordan designere, konstruktører, indkøbere, industrikøkkener og ansatte i fødevareindustrien samt den biologiske og farmaceutiske industri kan undgå fejlinvesteringer og sikre den optimale rengøring. Kurset holdes af DTU Center for Hygiejnisk Design i DTU Fødevareinstituttet den 5. og 6. maj 2015.

Erfarne ingeniører, teknikere, teknologer og produktionspersonale i industrikøkkener kan få en solid viden om hygiejnisk design ved at deltage i et grundkursus i hygiejnisk design med fokus på fødevareproduktion.

Deltagerne vil efter kurset kunne udnytte viden indenfor hygiejnisk design til at undgå fejlinvesteringer og sikre at der er optimal rengøring – denne viden kan være tidsbesparende og kan afhjælpe at mikroorganismer hober sig op i udstyret, eller under fremstillingen af fødevarer.

DTU Center for Hygiejnisk Design er som det eneste i Danmark DANAK-akkrediteret og autoriseret af European Hygienic Engineering and Design GROUP, EHEDG. Derfor opnår deltagerne på kurset en helt unik kombination af state-of-the-art-viden med hands-on-aktiviteter og praksisnær indføring i hygiejnisk design af meget erfarne undervisere, der er aktivt involveret i projekter med industripartnere.

Program

Se invitation og program (pdf).

Vær opmærksom på, at program og invitation indeholder i alt tre programmer for tre forskellige kurser, som DTU Center for Hygiejnisk Design holder inden sommerferien 2015.

Undervisningen foregår på dansk og svensk.

Tid

Tirsdag den 5. maj og onsdag den 6. maj 2015.

Sted

DTU Center for Hygiejnisk Design
DTU Fødevareinstituttet
Søltofts Plads
Bygning 222
2800 Lyngby

Tilmelding

Send en e-mail til Lissi Holm.

Tilmeldingsfristen er tre uger før kursusstart.

Pris

Deltagergebyret er 8.500,00 kr. pr. deltager. Hvis flere deltager fra samme virksomhed er prisen for anden og yderlige deltagere 7.500,00 kr. Prisen er uden moms.

Læs mere

Læs mere om DTU Center for Hygiejnisk Design på centrets website