Photo: Colourbox.com

Temasite om forskning i helhedsvurderinger af fødevarer

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Sundhedsfremmende stoffer Sundhed og sygdomme

Et nyt temasite fortæller om DTU Fødevareinstituttets forskning inden for helhedsvurderinger af fødevarers sundhedsgavnlige og -skadelige effekter.

Mange fødevarer indeholder både værdifulde næringsstoffer og mulige sundhedsskadelige stoffer. Fisk kan f.eks. både være rige på omega-3-fedtsyrer og D-vitamin, men især større rovfisk kan også indeholde methylkviksølv, som er skadeligt i fostertilstanden.

I løbet af det sidste årti er forskere fra bl.a. DTU Fødevareinstituttet blevet stadig bedre til at bruge kvantitative metoder, der objektivt vurderer balancen mellem en fødevares positive og negative egenskaber for at afgøre, om en fødevare samlet set er god eller dårlig for folks sundhed.

Beregningerne kaldes helhedsvurderinger.

DTU Fødevareinstituttet forsker i, hvordan metoderne til at udarbejde helhedsvurderinger kan optimeres. Instituttet har bl.a. taget initiativ til at danne et internationalt ekspertnetværk, hvor fagfæller fra hele verden kan udveksle erfaringer og lære af hinandens kompetencer inden for brug af helhedsvurderingsmetoder på fødevaresikkerhedsområdet.

Læs mere

Gå på opdagelse i DTU Fødevareinstituttets temasite om helhedsvurderinger og læs mere om instituttets aktiviteter og forskningsresultater på området.

På instituttets website kan du også finde temasites om kemikaliepåvirkninger, antibiotikaresistens, ernæring og kostvaner, risikovurdering samt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Flere vil med tiden blive føjet til.

Hvis du har en god idé til et tema, du gerne ser foldet ud på www.food.dtu.dk, kan du udfylde denne formular.