DTU Fødevareinstituttet har undersøgt danskernes forbrug af mejeriprodukter, fordelt på seks forskellige kategorier. Forskningen viser bl.a., at de unge kvinder drikker for lidt mælk i forhold til anbefalingerne fra kostrådene. Rapporten er baseret på den nationale kostundersøgelse, DANSDA 2021-2024.
Blandt piger og unge kvinder i alderen 11–17 år bidrager kosten med 372 gram mejeriprodukter om dagen (hvor osten er omregnet til tilsvarende mængder mælk), herunder mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, madlavningsprodukter og tilbehør, smør og blandingsprodukter samt søde mælkedrikke.
Kostrådene anbefaler derimod 400–450 gram dagligt, når ost er omregnet til mælk. Det svarer til 300–350 milliliter mælk og mælkeprodukter samt cirka 20 gram ost om dagen.
”Når pigerne og de unge kvinder indtager få mejeriprodukter, betyder det blandt andet, at de har en lavere sandsynlighed for at få nok calcium og B12-vitamin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad de unge kvinder drikker i stedet, men vi ved, at forbruget af søde drikke er steget, hvilket muligvis har en indflydelse på indtaget af mejeriprodukter og dermed også næringsstoffer som calcium og B12-vitamin,” siger forsker Camilla Christensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Når man fordeler forbruget på henholdsvis mælk og ost, kan man se, at de 11-17-årige piger og unge kvinder spiser næsten dobbelt så meget ost i forhold til anbefalingerne – 38 gram mod De officielle Kostråds anbefaling på 20 gram – mens de kun indtager 160 gram mælk mod de anbefalede 300 til 350 milliliter mælk, som fremgår af kostrådene (milliliter mælk svarer rundt regnet til gram).
En årsag kan være, at det er blevet mere populært at bruge ost i madlavningen, f.eks. som tern i salater.
”Man kan også få calcium fra f.eks. grønne grønsager samt nødder og frø, men der skal spises meget for at opfylde behovet for calcium, og vi ved, at befolkningen i forvejen har problemer med at spise nok grønne grøntsager,” siger Camilla Christensen.
Syrnede mælkeprodukter bliver betragtet som sunde
Undersøgelsen giver også et indblik i befolkningens indtag af f.eks. yoghurt og skyr.
Voksne (15-80-årige), der har et højt indtag af syrnede mælkeprodukter, spiser i højere grad i retningen af De officielle Kostråd sammenlignet med dem, der har et lavt indtag. Det er især ældre kvinder, som har et højt indtag. Omvendt er voksne, som har et højt indtag af smør og blandingsprodukter samt søde mælkedrikke mindre gode til at følge De officielle Kostråd.
”Det fortæller os, at folk opfatter syrnede mælkeprodukter som en del af en sund kost. Så dem, der i forvejen spiser sundt, inkluderer altså også syrnede mælkeprodukter i kosten. Det betyder dog ikke, at de følger kostrådene til punkt og prikke, for det er der faktisk ingen, der gør i det datagrundlag, vi har,” siger forskningsassistent Frida Viple.
Det samlede forbrug af mælkeprodukter er faldet
Tal fra Euromonitor International viser, at de samlede salgstal for mejeriprodukter i Danmark gik ca. 15% tilbage mellem 2013 og 2024.
På trods af nedgangen i salget viser forskningen, at mejeriprodukter stadig udgør en væsentlig del af danskernes kost og i høj grad bidrager til det samlede indtag af næringsstoffer.
”Mejeriprodukter bidrager med 25% af danskernes protein- og fedtindtag samt med lige under 60% af calciumindtaget. Derudover indeholder mejeriprodukter flere andre vigtige næringsstoffer, herunder B12-vitamin, riboflavin og zink. Derfor kan det, hvis man skærer ned på kødforbruget, være en god idé at følge De officielle Kostråd for indtag af mælkeprodukter, så man fortsat får dækket behovet for disse næringsstoffer," siger Frida Viple.
Det er den første dybdegående undersøgelse af danskernes indtag af mejeriprodukter. Hvor tidligere nationale kostundersøgelser primært har undersøgt indtaget af overordnede kategorier som mælk og mælkeprodukter samt ost, dykker denne undersøgelse ned i seks mejerikategorier: Mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, smør og blandingsprodukter, madlavningsprodukter og tilbehør samt søde mælkedrikke.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2021-2024 (DANSDA), som er en landsdækkende undersøgelse med ca. 4.000 danskere i alderen 4-80 år.
Formålet med undersøgelsen er at bidrage med et nuanceret og dokumenteret billede af mejeriprodukters rolle i danskernes kost.
Arbejdet med rapporten er støttet af Mælkeafgiftsfonden. Undersøgelsens analyser, fortolkninger og konklusioner er udarbejdet uafhængigt og afspejler forfatternes faglige vurderinger.
Læs mere
Læs den fulde rapport: Ernæring og kostvaner – Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter.
Læs om Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme.
