Ny direktør i spidsen for DTU Fødevareinstituttet

mandag 15 sep 14
|

Kontakt

Christine Nellemann
Institutdirektør
DTU Fødevareinstituttet
35 88 77 03
Christine Nellemann er ny konstitueret institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet og vil fremover stå i spidsen for instituttets vigtige samfundsopgaver. Hun har været ansat i instituttet i mere end 15 år senest som afdelingschef i Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Christine Nellemann er uddannet humanbiolog og ph.d. fra Københavns Universitet og har været ansat på DTU Fødevareinstituttet i mere end 15 år – først som postdoc til at forske i hormonforstyrrende stoffer og siden som seniorforsker, forskningsleder og afdelingschef i instituttets Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Med en stærk forskningsfaglig profil vil hun som konstitueret institutdirektør stå i spidsen for instituttets vigtige samfundsopgaver: Forskning på højt internationalt niveau, undervisning af ingeniørstuderende og andre samt forskningsbaseret rådgivning til myndigheder og virksomheder.